skip_to_main_content

Vesterhavet

Vesterhavet - Det brusende hav langs Danmarks Vestkyst er et yndet udflugtsmål for både par og familier.

Den storslåede natur med vidde horisonter mod både nord og syd stiller lange brede sandstrande til rådighed langs Nordsøen, hvor bølgerne modellerer kysten og former og skaber naturen på forunderlig vis.

Året rundt er en slentretur på stranden et sikkert hit. En gåtur i den friske vind giver røde kinder og ny energi.

Nyd bølgernes brusen, mens børnene samler sten og muslingeskaller, kig indenfor i de gamle bunkersanlæg fra Anden Verdenskrig – men vær forsigtig! Havet og tidens tand sætter sine spor på bunkerne.

En dukkert i Vesterhavet er en skøn oplevelse på en stille sommerdag, men vær meget opmærksom og varsom – det er store naturkræfter, der hersker i Nordsøen!