Oldtidsvejen - Klosterhede Plantage, Sønderby
Klosterhede Plantage mellem Lemvig og Holstebro består af Klosterhede og Kronhede Plantager er med sine 6.400 ha Danmarks tredjestørste skovområde. Plantagerne ligger på en smeltevandsslette, dannet af smeltevand fra de to store tunneldale, Kilen og Lem Vig.
Syd for Fabjerg, på den dårlige hedejord, fortælles det, at der lå en lille landsby ved navn Sønderby. 1889 var et dårligt år for den lille by. Den gamle mølle fra 1420 brændte ned og dæmningen ved søen brød sammen. Landområdet blev derfor solgt til staten, som var ved at etablere Klosterheden Plantage. Staten ville i første omgang udnytte søbundens gødningsstoffer. Det betød, at den tidligere sø blev udlagt til landbrugsjord. Senere stoppede dyrkningen og i 1977 gendannede statsskovdistriktet Møllesøen.
Møllesøen er en af Klosterhedens oaser af dyreliv. Her kan du, med lidt held, se både bævere, krondyr og vandstæren.
Vil du opleve bæverne på egen hånd, kan du starte din vandretur ved Møllesøen og gå cirka 1,5 km mod sydvest langs Flynder Å. Her kan du støde på bæverfældede træer, ædepladser, reder og dæmninger. Bæverne er mest aktive i de tidlige morgentimer.
Du kan også møde de smukke krondyr. Med godt 400 dyr er Klosterheden hjemsted for en af Danmarks største bestande.