Forkæl en du holder af med en smagsoplevelse udover det sædvanlige. Se med på siden her, hvor vi præsenteret en række smagfulde oplevelser ved Nordvestkysten, som du med fordel kan give i gave til jul.
Foto: VisitNordvestkysten
Foto: Destination Nordvestkysten
Agger Darling
Det charmerende spisested Agger Darling ligger ved Agger Havn i bunden af Agger Tange. Her kan du nyde Limfjordsmuslinger, friske salater, hjemmelavede fiskedelle og et par flade fra kajen (fiskefileter).
Lokale producenter danner fundamentet for Svinkløv Badehotel restaurant. Menuerne er 100% økologiske, hvor alt er lavet fra bunden. Her får du en smagsoplevelse af sæsonen råvarer, som netop er trukket op af jorden eller havet samme morgen - naturligt, enkelt og ærligt.
Ærligt. Ægte. Fuld af Smag – det er lige hvad man smager, når man tager et bolche op fra sin spidspose. Kig indenfor i den søde verden af lækre bolcher hos Bolcheriet®!
Mad ved Havet er et lille økologisk køkken og spisested på kanten af klitterne og Vesterhavet. Her arbejdes der med grøntsager i sæson, farverige præsentationer og med stor kærlighed til det grønne køkken.
Tranum Mølle Destilleri er et lille destilleri etableret i soklen på den nedlagte Tranum Mølle. Her produceres der gin og akvavit. Vi laver også ginsmagninger, hvilket du kan læse mere om på vores website.
I Thorupstrand Fiskebutik sælges udelukkende fisk af allerhøjeste kvalitet; naturskånsomt og bæredygtigt fanget, så vidt muligt altid fra kutterne i Thorupstrand.
Hedekaffe er et lille åbent kafferisteri mellem Ulfborg og Vemb i Vestjylland. Åbent kafferisteri betyder, at du kan komme og se, hvordan kaffen ristes.