Efterårsferie med hinanden
Et efterårsafbræk ved Nordvestkysten kan gøre underværker. Her møder du ro, storslået natur, gyldne nuancer og smagsoplevelser, der inviterer til at sænke tempoet.

Oplev de storslåede udsigter og den natur, der langsomt iklæder sig efterårets smukke farver. Mærk Vesterhavsvinden, lyt til bølgerne, der brydes mod kysten, og forkæl jer selv med lokale smagsoplevelser, der både begejstrer og forkæler sanserne.
12 grunde til at opleve efteråret sammen ved Nordvestkysten
Efteråret inviterer til nærvær, nye oplevelser og tid til hinanden. Mærk vinden ved Vesterhavet, gå på opdagelse i farverig natur, og find varmen i hyggelige stunder, kunst, kultur og gode smagsoplevelser langs Nordvestkysten.

Østerssafari i Limfjorden
Tag på eventyr i waders og gå på jagt efter de populære Limfjordsøsters. Undervejs lærer I, hvordan de fanges, åbnes og tilberedes, og efter jagten venter en smagning af både rå østers og grillede delikatesser – naturligvis ledsaget af et glas bobler.

Romantisk efterårstur til Rubjerg Knude Fyr
Tag hinanden i hånden og oplev den rå skønhed ved Vesterhavet. Det ikoniske fyr, flyttet 70 meter ind i landet i 2019, står som et vidnesbyrd om naturens kræfter. Her kan I nyde udsigten, efterårslyset og hinandens nærvær i en uforglemmelig ramme

Hyggelige dage i Lønstrup
Lønstrup er en charmerende kystby fyldt med små gallerier, caféer og hyggelige gader, hvor I kan nyde efteråret sammen. Her mødes kunst, kultur og kystliv. Perfekt til romantiske gåture, god mad og stemningsfulde aftener tæt på Vesterhavet.

Wellness og forkælelse
Når efteråret rusker udenfor, er det svært ikke at rykke lidt tættere sammen. Ved Nordvestkysten venter wellnessoplevelser for jer med varme bade, bløde badekåber og stille stunder, hvor I bare kan læne jer ind i roen og nyde at have tid til hinanden.

Kunst og fordybelse ved SMK Thy
SMK Thy byder i efterårsferien på kunstoplevelser og kreative aktiviteter for alle aldre. Her kan I gå på opdagelse i udstillingerne, slippe fantasien løs og nyde en hyggelig stund med kunsten i de naturskønne omgivelser ved Limfjorde

Find roen på vandring i Nationalpark Thy
Oplev Danmarks største vildmark side om side. Her kan I gå på opdagelse i klithedens rå landskaber, følge stier gennem skov og klit, eller vandre langs havet. Nationalpark Thy byder på ro, frisk luft og storslået natur. Perfekt til jer, der vil nyde både eventyr og nærvær i efteråret.

Smukke Bovbjerg Fyr og Klint
Ved Bovbjerg Fyr kan I nyde en storslået udsigt over Vesterhavet og de stejle klinter. Fyret emmer af kultur og historie, og området indbyder til både vandreture og hyggelige stunder sammen. Et særligt sted, hvor natur og nærvær går hånd i hånd.

Feriecenter Slettestrand: aktive dage og rolige pauser
På Feriecenter Slettestrand bor I midt i naturen og tæt på Vesterhavet, hvor dagene kan fyldes med frisk luft, gode måltider og rolig forkælelse. Glæd jer til hjemmelavet mad af lokale råvarer, varme stunder i saunaen og tid sammen i afslappede omgivelser.

Natur, gastronomi og ro ved Nørre Vosborg
Det gamle herregårdsanlæg vest for Holstebro emmer af charme og kulturarv. Her kan I gå på opdagelse i historiske bygninger, nyde de smukke omgivelser og lade jer forkæle med god mad. En stemningsfuld oplevelse, hvor fortidens atmosfære møder nutidens nærvær.

Oplev levende håndværk på Hornvarefabrikken
I Bøvlingbjerg kan I besøge Hornvarefabrikken, hvor et mere end 200 år gammelt håndværk stadig holdes i live. Få indblik i, hvordan horn forvandles til smukke skeer, smykker og brugskunst, og gå på opdagelse blandt de unikke, håndlavede produkter. En hyggelig og anderledes oplevelse for både børn og voksne i efterårsferien.

Luksus og badehotelsstemning i Blokhus
Ikke langt fra den brede sandstrand ligger Strandhotellet Blokhus, hvor klassisk badehotelscharme møder moderne komfort. Nyd en kop kaffe i gårdhaven, oplev de smukke detaljer i indretningen og mærk roen sænke sig. Hotellets restaurant byder på velsmag og fordybelse med fokus på sæsonens råvarer.

Efterårsro og forkælelse på Hotel Thinggaard
I hjertet af Hurup Thy ligger Hotel Thinggaard – tæt på både Nationalpark Thy, Vesterhavet og Limfjorden. Her kan I kombinere naturoplevelser med gastronomi, komfort og afslappende velvære i Sydthy Kurbad. Et oplagt ophold for par, der ønsker ro, nærvær og forkælelse i efterårsferien.





