VisitNordvestkysten

5 spændende idéer til en aktiv efterårsferie

Her kan du gå på opdagelse i oplevelser, hvor pulsen stiger i takt med feriestemningen. For nogle gange er det bedste ved efterårsferien den friske luft, de store udsigter og lysten til lige at tage én oplevelse mere.

SUP auf Bulbjerg
Foto: VisitNordvestkysten

En del af de mange aktivitetstilbud langs Nordvestkysten er nemlig med naturen som kulisse, hvor du kan få luftet mountainbiken, vandreskoene eller måske begive dig ud på bølgen blå på et surfbræt. Efter en omgang træning kan du forkæle dig selv og de trætte muskler med et vildmarksbad og sauna med havkig eller måske et visit på et af de populære wellnesscentre.

Bulbjerg i forår
Foto: Nicolas Jægergaard

9 fantastiske vandreruter

Ved Nordvestkysten venter vandreruter for dig, der gerne vil helt tæt på naturen og opleve landskabet i dit eget tempo. Her kan du gå gennem vindblæste klitter, åbne hedevidder, stille skove og langs kyststrækninger, hvor havet aldrig er langt væk. Uanset om du er til en kort tur med udsigt undervejs eller en længere vandredag med madpakke i rygsækken, finder du masser af inspiration til ruter, der giver frisk luft, ro i hovedet og store naturoplevelser.

Østerssafari med Jyllandsakvariet
Foto: VisitNordvestkysten

Østerssafari i Limfjorden

Tag med på østerssafari i Limfjorden og oplev jagten på en af verdens fineste delikatesser! Iført waders begiver I jer ud i Limfjordens rige østersområder, hvor du kan lære om den unikke Limfjordsøsters og finde ud af, hvor de bedste steder at plukke er i den vestlige del af fjorden.

Vahineura-Itcher_surf_klitmøller
Foto: Mads Tolstrup

Surf dig gennem efteråret

I efteråret venter surfoplevelser for både nysgerrige nybegyndere og erfarne vandhunde, der ikke er bange for lidt ekstra vind i håret og salt på kinderne. Kast dig ud i bølgerne, prøv kræfter med surfing og mærk friheden, når hav, vind og eventyrlyst mødes. 

Mountainbike i Svinkløv Klitplantage
Foto: VisitNordvestkysten

Mountainbike i fantastisk natur

Langs Nordvestkysten venter et væld af mountainbike-muligheder, hvor du kan mærke adrenalinen stige, når du suser gennem det rå og udfordrende terræn. Samtidig er der også ruter, der passer perfekt til nybegyndere.

Puch maxi Thyborøn
Foto: VisitNordvestkysten

MaxiTours i Thyborøn

Oplev Thyborøn på ikoniske Puch Maxier! Vælg en af de mere end 100 originale to-hjulede, og tag med på guidede ture fulde af råhygge og røverhistorier. Turen afsluttes med bajer og tørfisk på et gammeldags værtshus. En ægte vestjysk oplevelse!

Havtorn Nordvestkysten
Foto: Mouret Gjerluff
svampeguide løkken
Foto: VisitNordvestkysten

På jagt efter Nordvestkystens vilde skatte

Efteråret ved Nordvestkysten skal mærkes med hænderne. Tag med ud i landskabet, få sand under neglene, og gå på jagt efter naturens egne skatte. Find rav langs stranden, pluk spiselige urter og svampe på en sanketur, eller hop i waders og saml østers direkte fra fjorden. Det er rå, jordnære oplevelser, hvor I både lærer, smager og får noget med hjem.

Østerssafari i Limfjorden

Træk i et par waders, og gå med ud på det lave vand på jagt efter Limfjordens delikatesser. Undervejs lærer I om østersene og livet i fjorden, inden fangsten åbnes og smages. En frisk og anderledes efterårsoplevelse med kolde tæer, salte smage og masser af godt humør.

Ravsafari med Jyllandsakvariet
Foto: Flying October© Jyllandsakvariet

Gå på jagt efter Vestkystens guld

Tag med JyllandsAkvariets ravguide til stranden, og lær at spotte de gyldne skatte mellem sten og tang. Undervejs får I tips til, hvor, hvornår og hvordan chancen for at finde rav er størst – og med ravgaranti kommer alle hjem med et lille stykke af Vestkysten i lommen

Svampejagt i efteråret
Foto: VisitNordvestkysten

Sank og smag på den vilde natur

Tag med en kyndig guide ud i Nordvestkystens efterårslandskaber, og oplev naturens spisekammer på tæt hold. Gå på jagt efter vilde urter, bær, svampe og tang, og bliv klogere på, hvad der kan plukkes – og hvordan de forskellige smage kan bruges i køkkenet. En sanselig oplevelse med jord under støvlerne og naturen helt ind på tallerkenen.

Få endnu mere ud af efteråret

Efteråret har masser at byde på ved Nordvestkysten. Gå på opdagelse i endnu flere oplevelser, der giver frisk luft, feriestemning og gode grunde til at blive lidt længere.