
Smagen af jul ved Nordvestkysten
Smagen af jul er sprød svær, søde krydderier og egnsdelikatesser fra Nordvestkystens specialbutikker. Her kan du smage på alt det, der gør december lidt bedre.
Den traditionelle julemad
Giv jer selv en velfortjent pause efter en hel dag med juleshopping i byens butikker, og nyd en udsøgt julebuffet eller lækker juleplatte på Nordvestkystens fremragende restauranter og caféer.
Julehygge og sødt
Når december kalder på noget blødt, varmt og sødt, finder du her kager, konfekt og caféhygge, der bare smager af jul.
Delikatesser til julebordet
Find de små lækkerier, der løfter julebordet fra godt til uforglemmeligt. Friskfanget, friskrøget og fyldt med nordvestkystsk smag.
Sådan smager julen langs Nordvestkysten
En af de populære steder at forsyne sig er hos Slagter Mortensen i Lemvig, hvor køledisken bugner af delikatesser til julefrokosten. En hyggelig butik med spændende lokale slagtervarer og dør om dør med osteforretningen, der rummer den populære og velkendte Vesterhavsost , lagret ved Bovbjerg Fyr.
I Bovbjerg Fyr finder du samtidig den populære Bovbjerg Fyr Café, hvor du kan finde rigtig mange spændende, lokale specialiteter, der gør sig godt på julebordet. Sammen med et besøg hos Nr. Nissum Håndbryg, der sælger lokal, håndbrygget specialøl i deres hyggelige gårdbutik, vil du have mulighed for at sammensætte en hyggelig julefrokost, der både vil forkæle og imponere smagsmæssigt.
I Løkken løber mundvandet allerede i vand, når du træder ind i Bolcheriet, og duften af nylavede bolcher strømmer dig i møde - ikke mindst i den søde juletid. Her står bolchekogerne og viser hele processen af hvordan bolcherne bliver lavet, og de smagfulde julebolcher med motiver af Rudolf, julehjerter og juletræer bliver til.
Find hele destinationens lokale smagsoplevelser her.









