Jul på Børglum kloster

10 hyggelige juleaktiviteter

Foto: Kjetil Loeite

Oplev en magisk juletid ved Nordvestkysten med 10 hyggelige juleaktiviteter. Lav juledekorationer, nyd stemningen og vær med til at skabe mindeværdige øjeblikke i den søde juletid. Juleaktiviteterne byder på hygge for både børn, venner og juleentusiaster i alle aldre.

Juleaktiviteter for hele familien

Julen ved Nordvestkysten er fyldt med nærvær og hyggelige stunder i godt selskab. Her finder du 10 stemningsfulde juleaktiviteter, der bringer julen helt ind under huden – fra kreative juleværksteder, hvor du kan lave dine egne dekorationer, til oplevelser i naturen, hvor vinterlyset og den friske luft sætter rammen for en uforglemmelig juletid.

Børglum Kloster - vinterlandskab
Benedicte Rottbøll

Julen i al sin pragt på Børglum Kloster

Oplev en magisk aften på Børglum Kloster med julelys, aftenjulemarked og fyrværkeri kl. 20.

Jul i Nissehuset
Maria Rørbæk

Adventshygge i Nissehuset

For 20. år i træk åbner Nissehuset ved Gammelbo dørene til et eventyr af varme, latter og julemagi. Her tumler Etly Klarborgs nisser rundt mellem træerne, og selveste Julemanden tager imod med godter og gode historier.

Julestue i Johanne Grønbechs hus
Kristian Krogh

Julestue i Johanne Grønbechs hus

Løkken Museum byder traditionen tro velkommen til julestue i Johanne Grønbechs hus, hvor du kan nyde museets særlige julegløgg og friskbagte vafler lavet på det gamle brændekomfur med klassisk vaffeljern og opskrift.

Løkken i juletid
Kjetil Loeite

Jul i Den Gamle Badeby i Løkken

Oplev magien, når vi tænder julelysene og fylder byen med musik, hygge og julestemning. Mød Hr. Mågensen, kig forbi vandtårnet og hils på julemanden, der spreder smil til store og små 🎄

Hirtshals Isskulpturfestival
Hirtshals Turisme

Hirtshals Isskulpturfestival

Se kunstnerne forme store isblokke til fantastiske figurer og få et glimt af magien, når isen forvandles foran dine øjne. Hold varmen som suppe-smagsdommer, når byens spisesteder dyster om titlen som Årets Suppe.

Æbleskiver christmas
Mathias Milton

Julehygge på Clubben Streetfood

Nyd hjemmelavet gløgg, julesnaps, kaffe og lune æbleskiver - eller prøv en lækker  julepizza og andeburger. Hele Thyborøn summer af jul med pyntede gader og besøg fra julemanden.

Juleskibet kommer til Lemvig
LTHT

Juleskibet kommer til Lemvig

Mød selveste Julemanden, der er rejst hele vejen fra Grønland for at sprede juleglæde på havnen – sammen med nissebørn, heste fra Lemvig Rideklub og masser af hyggelige oplevelser.

Hirtshals fyr i vintertid
Ety Nyt Kapitel

Julehygge i kaffestuen på Hirtshals Fyr

Alle fire adventssøndage byder den julepyntede Kaffestue på Hirtshals Fyr velkommen til ægte julestemning med gløgg, kaffe, kakao og lune æbleskiver. 

Thy Chokoladen juleshopping
VisitNordvestkysten

Juleshopping ved Nordvestkysten

Handelsbyerne ved Nordvestkysten emmer af julestemning og hyggelig atmosfære. Her kan du købe dine julegaver i de smukt oplyste gågader og finde unikke gaver i de mange specialbutikker.