Vinter og vinterferie ved Nordvestkysten
I vintertiden er der mere stille, men alligevel skønt ved Nordvestkysten. Skab din egen skønne ferie i vinterperioden med fokus på hygge, aktiviteter i naturen og god mad.

Vinteren ved Nordvestkysten er som skabt til fordybelse, nærvær og gode pauser. Når vinden rusker udenfor, inviterer kunst, kultur og varme kopper indenfor. Her kan du opleve alt fra museer og gallerier til levende kulturmiljøer – og runde dagen af med kaffe, te eller kakao.
Vinteren er den perfekte tid til museumsbesøg. Her kan du gå på opdagelse i kunst, kultur og historie. I roligt tempo og med plads til fordybelse.
Strandingsmuseum St. George i Thorsminde åbner igen 6. februar og er et oplagt udflugtsmål i vinterferien – især for børnefamilier. Museet formidler de dramatiske historier om strandinger og forlis langs den barske vestkyst og rummer tusindvis af fund fra det engelske orlogsskib HMS St. George, der forliste ud for Thorsminde i 1811.
Bunkermuseum Hanstholm åbner igen sidst i januar og er et oplagt vinter- og vinterferiemål for hele familien. Her kan du gå på opdagelse i en af Nordeuropas største fæstningsanlæg og få indblik i livet i bunkerne under 2. verdenskrig. De massive betonbygninger, autentiske omgivelser og dramatiske fortællinger gør historien nærværende.
Museum for Papirkunst i Hune er et oplagt vinter- og vinterferiemål for hele familien. Her kan du opleve Bit Vejles imponerende papirværker og skiftende udstillinger med nationale og internationale kunstnere, der viser papirets mange muligheder. Tagen varm pause med kaffe eller kakao i caféen, inden turen går videre.
Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring er et oplagt stop, når du har lyst til kunst og fordybelse i rolige omgivelser. Museet har til huse i den tidligere Bechs Klædefabrik og rummer en spændende samling af maleri, skulptur, kunsthåndværk og grafik med stærk tilknytning til Vendsyssel. Derudover byder museet hvert år på flere særudstillinger, som gør hvert besøg unikt.
Holstebro Museum byder på spændende oplevelser for hele familien og er et oplagt udflugtsmål i vinter og vinterferien. Her får du danmarkshistorien fortalt i et vestjysk perspektiv gennem fire varierede udstillinger. Gå på opdagelse i Det eventyrlige Loft, hvor du kan dykke ned i vigtige kapitler af danmarkshistorien, opleve arkæologiske fund fra den vestjyske muld. Prøv også kræfter med interaktive oplevelser, der gør historien levende for både børn og voksne.
Havets Hemmeligheder er et nyt museumskompleks i Thyborøn, der tager dig med ind i dramatiske fortællinger om tragedier, kamp og heltemod til søs. Gå på opdagelse i en række spændende udstillinger – fra forlis og eksplosioner til dykkere og hvalfangst – og få indblik i nogle af havets mest skæbnesvangre begivenheder. En fascinerende indendørs oplevelse, der egner sig perfekt til kolde vinterdage.
Kunsthåndværkere ved Nordvestkysten arbejder med naturens materialer og inspirationen lige udenfor døren. I vinterhalvåret er der god tid til at gå på opdagelse i værksteder og udstillinger, hvor håndværket er i centrum.
Smykkedesigner Nynne Kegel skaber håndlavede smykker af høj kvalitet med inspiration fra naturen omkring Lønstrup. Smykkerne bliver til på eget guldsmedeværksted, hvor håndværket er i centrum, og udføres i guld, sølv og ædelstene. Naturen i klitterne og langs stranden spiller en aktiv rolle i designprocessen – ofte fundet under fødderne på gåture i det vestjyske landskab.
Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg er et levende værksted, hvor det gamle hornskemageri stadig holdes i hævd. Her kan du opleve, hvordan smukke, naturlige materialer forarbejdes efter traditionelle håndværksprincipper til funktionelle og unikke brugsting. Med en lang og fascinerende historie, der rækker mere end 200 år tilbage, er besøget både en fortælling om håndværk, kultur og lokal historie – perfekt til en rolig vinteroplevelse.
Besøg guldsmed Jan Jørgensens flagship store og åbne værksted i Blokhus, hvor ægte håndværk er i centrum. Her kan du mærke stemningen, komme helt tæt på processen og se guldsmedene arbejde i det indbydende værksted – en sanselig og rolig oplevelse, der passer perfekt til vinterens tempo.
Besøg den idylliske håndværksgård Aagaard i Sydthy, hvor gamle håndværk og traditioner stadig lever. Her kan du opleve forarbejdningen af uld og se – eller købe – uldgarn lavet af får fra Nationalpark Thy. En rolig og autentisk oplevelse, der passer perfekt til vinterens tempo.
Når vinterkulden bider, er der ikke noget bedre end at sætte sig indenfor med en varm drik og noget godt at spise. Her finder du caféer, der egner sig perfekt til en pause efter dagens oplevelser.
Hos North Shore Surf Café i Løkken mødes hav, hygge og surfkultur året rundt. I vinterhalvåret kan du trække indenfor i caféens varme rammer og nyde en cappuccino eller varm kakao efter en frisk tur ved stranden. Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du også slappe af i saunaen med udsigt til Vesterhavet – en særlig vinteroplevelse ved kysten
Duften af hjemmebagte kager og boller møder dig hos Lea Cesar i Holstebro. Her serveres Lavazza-kaffe og varm chokolade med hjemmelavede skumfiduser i hyggelige rammer skabt af ejerens passion for bagning og æstetik. Caféen ligger midt i Holstebros gågade og er det oplagte sted til en velfortjent, varm pause efter shopping eller kulturoplevelser.
Hos denne café er surdejsbrød og godt håndværk i centrum. Alt brød bages fra bunden med sprøjtefrit mel fra Salling, og hver bid bærer præg af kvalitet og kærlighed til det enkle. Start dagen med morgenmad, nyd en baristakaffe i varmen – eller sammensæt din egen brunch eller frokost med caféens populære byg dit eget bræt fyldt med hjemmelavede lækkerier.
Chokoladekurven forener stolte traditioner med lysten til fornyelse og byder på et bredt udvalg af chokolade af høj kvalitet, kaffe, vin, konfekture og andre søde fristelser. I caféen kan du nyde en god kop kaffe og lidt sødt til ganen – en oplagt varm pause efter kunst- og kulturoplevelser på kolde vinterdage.
Dette surdejsbageri og frokoststed på havnekajen i Lemvig byder på hyggelige rammer og afslappet stemning. Her kan du nyde alt fra surdejsboller med ost og hjemmelavet pålægschokolade til højtbelagt smørrebrød og varme frokostretter – altid ledsaget af god kaffe og smilende værter. Et oplagt sted til en varm pause efter oplevelser ved kysten.