
Handicapvenlige spisesteder i Lemvig og omegn
Alle skal have mulighed for at nyde et godt måltid i hyggelige omgivelser – og i Lemvig er der flere spisesteder, hvor tilgængelighed er tænkt ind fra starten. Her har vi samlet en række caféer og restauranter, hvor der er ekstra fokus på gode adgangsforhold og plads til alle – uanset beho
Listen bliver løbende opdateret, så du altid kan finde de nyeste oplysninger om spisesteder i området.
Kørestolsvenlige spistesteder
Mallemukken
Mallemukken er en af Thyborøns mest unikke restauranter – beliggende inde i de to ikoniske, omvendte både med udsigt til klitterne. Vi ligger tæt på Vesterhavet og havnen, og hos os får du en autentisk smagsoplevelse med friskfanget, pandestegt fisk, byens måske bedste burger og et skide godt stjerneskud!
Handicapvenlige forhold:
Restauranten har faciliterer, der gør det nemt for kørestolsbrugere at komme rundt. Hele restauranten er niveaufri og der er et handicapvenligt toilet.
Restaurant Luna
Du finder Restaurant Luna midt på havnen i Lemvig. Her kan du nyde udsigten over Limfjorden, mens du forkæler ganen med lækre lokale råvarer tilberedt med et international twist og bobler i glasset.
Handicapvenlige forhold:
Restauranten har faciliteter, der gør det nemt for kørestolsbrugere at komme rundt.
Café Sus
Velkommen til Café Sus, en nybygget cafe med byens bedste udsigt. Maden på vores menu baseret på lærke friske råvarer, og lavet fra bunden.
Handicapvenlige forhold:
Caféen er tilgængelig for kørestolsbrugere. Der er en lift udenfor og en elevator indenfor, som sikrer, at gæsten i kørestol kan færdes overalt. Caféen har handicapvenligt toilet.
Restaurant Mellow
Velkommen til Mellow – vores passion for kulinarisk nydelse, nu i Lemvig. Fra den anerkendte “Under Klippen” i Holstebro bringer vi vores erfaring, høje standarder og brændende passion til Restaurant Mellow i Lemvig, alt sammen til fornuftige priser.
Handicapvenlige forhold:
Restauranten har handicapvenlige faciliteter. Vi anbefaler, at du kontakter restauranten inden dit besøg for at sikre, at de kan imødekomme dine behov bedst muligt.
Clubben Streetfood i Thyborøn
Clubben Streetfood er stedet, hvis du er på jagt efter et hyggeligt sted i læ for vind og vejr i Thyborøn. Her kan du nyde en lækker ribbenstegsburger, fiskeburger eller pizza eller noget helt andet.
Handicapvenlige forhold:
Stierne omkring De Røde Huse er farbare for kørestole (Anlægsarbejdet er først helt færdigt i efteråret 2025). Indgangen til Clubben er kørestolsvenlig, og der findes handicapvenlige toiletter tæt på huset.
Clubben Streetfood i Lemvig
Besøg det hyggelige mødested, indrammet af sorte containere og delvist overdækket, så du også kan kigge forbi på regnfulde sommerdage. Her kan du nyde barista-kaffe, stenovnsbagte pizzaer, kolde drikke og gourmet-is i afslappede omgivelser. I sommerhalvåret afholdes der desuden events som smagninger og koncertaftener.
Handicapvenlige forhold:
Området er flisebelagt og velegnet for kørestolsbrugere. Der er et mindre trin ved disken, men personalet hjælper gerne og serverer ved bordet.
Strandens Ishus i Thyborøn
Hos Strandens Ishus kan du vælge mellem intet mindre end 45 forskellige slags is. Derudover tilbyder de nybrygget barista-kaffe og et bredt udvalg af kolde drikkevarer, som du kan nyde i deres hyggelige omgivelser eller tage med som takeaway.
Handicapvenlige forhold:
Stierne omkring De Røde Huse er farbare for kørestole. Indgangen til Strandens Ishus er kørestolsvenlig, og der findes handicapvenlige toiletter tæt på huset.
Claudis Have
Når vejret er til det, kan du nyde økologisk kaffe eller te udendørs – eventuelt med is eller pandekager til. Inde i caféen finder du en butik med hjemmebagte kager og boller, økologisk mel, kvalitetskaffe og -te samt et udvalg af økologiske specialprodukter og Claudis Haves egne produkter lavet af lokale råvarer.
Handicapvenlige forhold:
Caféen er kørestolsvenlig med rampe ved indgangen, gode adgangsforhold og parkering lige ved siden af.
Brokmans
Surdejsbageri og frokostspisested beliggende på havnekajen i Lemvig med en hyggelig og afslappende atmosfære. Uanset om du er til en surdejsbolle med god ost eller hjemmelavet pålægschokolade, højtbelagt smørrebrød eller en omgang shakshuka, er det stedet at besøge.
Handicapvenlige forhold:
Caféen har rampe, så kørestolsbrugere nemt kan komme ind. Der findes handicapvenlige parkeringspladser på havnen.
Vilhelmsborg Kro
Vilhelmsborg Kro byder på hyggelig krostemning, venlig betjening og klassisk dansk madlavning med fokus på godt håndværk og råvarer af høj kvalitet. Kroen ligger naturskønt nær Klosterheden Plantage og tæt på Lemvig, Holstebro og Struer og har rødder tilbage til 1816.
Handicapvenlige forhold:
Der er rampe til kørestolsbrugere, god plads ved bordene samt handicapvenligt toilet og parkering ved kroen.
Restaurant Isværket
Restaurant Isværket i Lemvig kombinerer traditionelle dyder med et moderne, nordisk køkken baseret på sæsonens lokale råvarer. Restauranten har nyetablerede lokaler og en smuk beliggenhed direkte ud til vandet med udsigt over sejlskibene i Lemvig Havn.
Handicapvenlige forhold:
Restauranten har ramper, brede automatiske døre, handicapvenligt toilet samt parkering direkte foran bygningen.
Café John Wayne
Café John Wayne byder på hyggelige rammer, god stemning og velsmagende mad lavet af friske råvarer. Det venlige personale sørger for god service, og menukortet rummer flere spændende retter, der serveres frisklavet.
Handicapvenlige forhold:
Caféen har niveaufri adgang for kørestolsbrugere samt handicapvenligt toilet.







