Per Kalstrup

Big Data skal tune Nordvestkysten

19.7.2022
Foto: Destination Nordvestkysten

I fremtiden sidder flaskehalse forhåbentlig kun på de tempererede hvidvinsflasker

I fremtiden sidder flaskehalse forhåbentlig kun på de tempererede hvidvinsflasker. Den fælles Big Data-platform er skabt til at understøtte et komplekst økosystem af brugere, leverandører, virksomheder og organisationer, der dermed får mulighed for at dele data, sammenligne data, optimere deres processer og opdage nye forretningsmuligheder og tendenser. Indsigt i turisternes digitale fodspor betyder nemlig, at bagud skuende ”synsningers” og mavefornemmelser afløses af en reel mulighed for at ”forcaste inden næste sæson.” 

Omsat til digitale fodspor: Hvilke oplevelser går turister efter? Hvad køber de i supermarkedet og i iskiosken? Hvor foretrækker de at overnatte? Hvad foretrækker de på tallerkenen og i glasset? Hvornår og hvordan kommer de til destinationen? 


Helårsturisme og færre flaskehalse

Hos Destination Nordvestkysten beskriver direktør Peter Krusborg den nye turismedata-platform som en landvinding, der kommer til at få stor indflydelse i alle kroge af Destination Nordvestkysten i takt med, at projektet rulles ud den næste tid. ”I vores arbejde med at udvikle en turisme, vi kan leve af og leve med hele året rundt, har vi i den grad efterspurgt et strategisk værktøj i form af valide data, som kan give os en mere fremadrettet indsigt i vores turisters adfærd og forbrug. Det har tidligere været vanskeligt for os, fordi vi har skulle grave viden frem fra forskellige systemer og så i øvrigt gå med mavefornemmelser,” siger han og fortsætter:

”Nu har vi så fået den her fælles dataplatform, hvor datasamarbejdspartnerne via et dashboard selv kan følge med i turismesituationen på destinationen og trække data ud. Det er en landvinding, fordi de indsigter giver mulighed for at optimere blandt andet gæsteserviceforståelsen både hos os selv og vores aktører.”

”Vi kan desuden få viden om, hvordan vi forhåbentlig kan løse op for flaskehalse i form af tæt trafik på for eksempel indfaldsvejene til byer som for eksempel Blokhus. Men også få indsigt i, hvordan vi skal tilgå helårsturismen og samtidig have fokus på balancen mellem turismen og lokalområdet. Det ER det, vi kalder en turisme, vi kan leve af og leve med hele året, ” understreger Peter Krusborg. 

Camping i Blokhus

Foto:Destination Nordvestkysten

Sommerhus Nordvestkysten

Foto:Robin Skjoldborg

Kommer til at udvikle Blokhus

Hos Kalstrup i Blokhus er arbejdet med data en velkendt metode til både at styre vagtplanen, indkøb og butikkens webside. Sådan fortæller Per Kalstrup fra livsstilshuset Kalstrup i Blokhus. Han er derfor heller ikke i tvivl om, at dataprojektet bliver en fordel for det øvrige erhverv i Blokhus. 

”Som butik er vi allerede vant til at arbejde med data, for det har vi med stor succes gjort i en årrække, og derfor er vi kun glade for, at vi nu får mulighed for endnu mere data ind i vores forretning.” 

De nye muligheder for, at Blokhus ved hjælp af blandt andet opstillede censorer kan tegne sig et billede af besøg og trafik i Blokhus hilser han derfor velkomment. ”Med de her nye muligheder bliver vi bedre til at udvikle Blokhus som destination,” siger han. 


Fællesskab og samarbejde på tværs

De tre vestkystdestinationer Destination Nordvestkysten, Destination Vesterhavet og Destination Vadehavet har arbejdet sammen om udformningen af dataplatformen, der er udviklet i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme, VisitDenmark og NTT DATA Business Solutions.

Peter Krusborg
Yderligere oplysninger:

CEO

pkp@visitnordvestkysten.dk

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish