VisitNordvestkysten
Nyheder

8. jul. 2026

Fra netværk til markedsføring: Ny områdefilm viser styrken i samarbejdet

Et stærkt samarbejde mellem VisitNordvestkysten, Holstebro Kommune, lokale aktører i et af vores destinationsnetværk og bureauet Superego, har resulteret i en ny områdefilm, der skal styrke markedsføringen af Holstebro Kommunes nordøstlige del; nærmere betegnet ’Vinderup-området’. 

områdefilm Vinderup
Foto: VisitNordvestkysten

Initiativet udspringer af VisitNordvestkystens ’Fjord og Hede-netværk’, hvor flere lokale har peget på behovet for at markedsføre sig samlet. 

Vi tror virkelig på, at fællesskabet slår alt. Når vi fortæller historien om et område samlet, skaber vi en stærkere destination og giver gæsterne flere grunde til at besøge os,” - Sara Stubkjær, Projektkoordinator ved VisitNordvestkysten.

Netop den tilgang er kernen i projektet: at løfte hele området gennem en fælles fortælling om natur, kultur, gastronomi og aktiviteter.

Hjerl Hede - behind the scenes
Foto: VisitNordvestkysten
områdefilm - behind the scenes
Foto: VisitNordvestkysten

Kommunal opbakning gjorde projektet muligt

Holstebro Kommune har bidraget med finansiering til produktionen af filmen, hvilket har gjort det muligt at udvikle et professionelt markedsføringsprodukt med høj kvalitet og bred anvendelighed. 

”I Holstebro Kommunes Erhvervscenter prioriterer vi at være aktivt til stede i de lokale netværk. Det er netop gennem disse tætte, tværgående samarbejder med aktørerne og VisitNordvestkysten, at vi kan skabe synlige resultater, der styrker turismen på tværs af hele kommunen”Line Bach Sørensen

Erhvervskonsulent i Holstebro Kommunes Erhvervscenter

For at skabe en markedsføring med både kant og gennemslagskraft, blev bureauet Superego fra Holstebro koblet på projektet. Bureauet udarbejdede en detaljeret produktionsplan og koordinerede optagelser på ni forskellige lokationer.

BRED REPRÆSENTATION AF OMRÅDETS OPLEVELSER

Filmen viser bredden i områdets turismetilbud – fra kulturhistorie og gastronomi til outdoor-oplevelser og overnatningssteder. Følgende steder er repræsenteret i filmen:

  • Hjerl Hede
  • Stubbergård Ismejeri
  • Boathouses
  • Ejsing Fodboldgolf
  • Kajakfreak
  • Restaurant Pavillonen
  • Gaardbryg
  • Saunaen på Handbjerg Marina
  • Udvalgte naturskønne områder – Herunder Mosestien ved Stubbergård sø og Stubbergård Kloster.

Lokale læsere vil måske undre sig over navnet "Vinderup-området", da de medvirkende oplevelser ligger uden for selve Vinderup by. Navnet er valgt som et fælles geografisk pejlemærke, der gør det lettere for gæster udefra at orientere sig. Ambitionen er at skabe synlighed for hele området og invitere besøgende til at gå på opdagelse – både i Vinderup og de omkringlæggende oplevelser i den del af Holstebro Kommune.

Gaardbryg mirkobryggeri
Foto: VisitNordvestkysten
Superego
Foto: VisitNordvestkysten

Et eksempel på tværgående samarbejde

Projektet er et konkret eksempel på, hvordan offentlige og private aktører kan skabe værdi sammen. Kommunen har bidraget med finansiering, VisitNordvestkysten har faciliteret samarbejdet og sikret den fælles destinationstilgang, aktørerne har åbnet dørene til deres oplevelser, og Superego har omsat visionen til en professionel filmproduktion.

Resultatet er ikke blot en film om enkelte attraktioner, men en fælles fortælling om et område, hvor natur, kultur, gastronomi, aktiviteter og fællesskab tilsammen skaber en stærkere destination.

Projektkoordinator