
LIFT OFF 2026
Lift Off 2026 - en dag der løfter os sammen
LIFT OFF – en dag der løfter os sammen
Lift Off samler turisterhvervet for at skabe nye forbindelser, ny energi og konkrete idéer, der skaber værdi i hverdagen for os alle. Det bliver en dag, hvor vi retter blikket fremad, inspirerer hinanden og finder nye veje til at styrke både vores egen forretning og området som helhed.
--------------------------------------------------------------------------------
24. februar 2026 10.00 – 15.00 (ankomst fra kl. 9.30)
Tangsø Centret, Bækmarksbro
26. februar 2026 10.00 – 15.00 (ankomst fra kl. 9.30)
Strandhotel Klitrosen, Slettestrand
-------------------------------------------------------------------------------
Hvorfor Årets Lift Off?
Fordi gæsterne skal vælge dig – og fordi de skal vide, at der er mere at opleve lige om hjørnet.
Turisme er langt mere end solcreme, postkort og badebolde – det er også overnatninger, attraktioner, handel, mad, natur, kunst og kultur.
Vores gæster søger helhed og lokale fortællinger – og de vælger de steder, der åbner døren til det næste.
På årets Lift Off møder du aktører, der vil dele målgruppe og ambitioner, og som kan hjælpe med at sende gæsten videre i byen.
Det handler om at spotte potentialet i dem, der allerede er her, tænke i helhed og få gæsten til at tage én oplevelse mere, så både du og naboen mærker effekten.
Skal vi skabe fælles momentum?
Fordi gæstens valg aldrig er tilfældigt. Når vi styrker helårsoplevelserne og viser vejen videre, løfter vi både byen og bundlinjen – dér, hvor det virkelig mærkes.
Vi skal på årets Lift Off arbejde med nye koncepter, stærkere forbindelser og konkrete greb, der gør det tydeligt for gæsten, hvad næste skridt er – og hvorfor det skal være hos dig.
Sammen med turismens stærke kræfter designer vi sammen nye ruter og formater, der sender gæsten videre – til hinanden og til dig.
Vi rykker tæt på din virkelighed og får gæsten ind i din hverdag.
Vær med til at sætte de spor, som gæsten faktisk følger.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Program – LIFT OFF 2026
Vi starter dagen med kaffe, netværk og god energi – og slutter med konkrete idéer, nye forbindelser og et klarere blik for, hvordan samarbejde kan skabe værdi i din hverdag.
Formiddag: Fælles retning og inspiration
Dagen åbnes med en fælles velkomst og et blik på, hvorfor samarbejde er afgørende for både den enkelte forretning og destinationen som helhed.
Du møder aktører fra turisterhvervet, som deler konkrete eksempler og erfaringer med samarbejder, der virker i praksis – og som har skabt mærkbar effekt.
Midt på dagen: Samarbejde i praksis
Gennem faciliterede raketrunder arbejder vi aktivt med samarbejde, idéudvikling og nye forbindelser på tværs af forretninger og fagligheder.
Her er fokus på at spotte fælles potentialer og omsætte dem til handling – med tid til både dialog og fordybelse.
Vi samler energi over frokost og fortsætter netværket i uformelle rammer.
Eftermiddag: Gæsten i centrum
Efter frokost sætter vi fokus på målgrupper og gæstetilfredshed.
I en paneldebat dykker vi ned i, hvordan du kan arbejde mere strategisk med gæstens valg – og hvordan samarbejde kan gøre det lettere for gæsten at tage næste oplevelse.
Dagen rundes af med konkrete eksempler på, hvordan samarbejde fungerer i praksis, og hvad du kan tage med hjem og bruge med det samme.
Vi slutter af med kaffe, kage og netværk – og forhåbentlig med ny inspiration, fælles momentum og lyst til at tage næste skridt sammen.
Vi glæder os til at se dig i Bækmarksbro eller Slettestrand

Udviklingschef

Forretningsudvikler

Forretningsudvikler

Projektkoordinator