handicapvenlig ferie

Tilgængelighed for alle langs Nordvestkysten

29.1.2025
© VisitNordvestkysten
Foto: VisitNordvestkysten

VisitNordvestkysten har startet projektet "Tilgængelighed for alle" for at gøre Nordvestkysten til Danmarks mest handicapvenlige turistdestination.

 Med fokus på både fysiske og psykiske behov arbejder projektet tæt med handicapråd og lokale aktører for at sikre inkluderende faciliteter og oplevelser. Målet er en tilgængelig og gæstfri region for alle.

I sommeren 2025, vil VisitNordvestkysten lancere det første rul i det ambitiøse projekt "Tilgængelighed for alle," der har som mål at gøre Nordvestkysten til Danmarks mest handicapvenlige turistdestination. Projektet er en vigtig del af en bredere indsats for at sikre, at alle vores gæster – uanset fysiske eller psykiske udfordringer – kan nyde de mange fantastiske oplevelser, som området har at byde på.

Fokus på tilgængelighed

"Tilgængelighed for alle" handler ikke kun om ramper og brede døre, men også om at skabe trygge og inkluderende opholdssteder for mennesker med psykiske og kognitive udfordringer. Derfor er projektet til en start knyttet sammen med handicaprådene langs hele Nordvestkysten for at sikre, at de rigtige beslutninger bliver truffet. Der er fokus på at indsamle viden og erfaring, så både fysiske faciliteter og serviceoplevelser lever op til de højeste standarder for tilgængelighed.

En rejse for lokale aktører

I projektet bliver aktørerne en del af en rejse, hvor de gennemgår deres faciliteter og services for at sikre, at de kan opfylde de standarder, der er nødvendige for at blive listet som handicapvenlige på VisitNordvestkystens hjemmeside. Det handler om mere end blot at opfylde regler – det handler om at skabe en gæstfrihed, der favner alle.

Et skridt mod en mere inkluderende fremtid

Ved at sikre tilgængelighed for alle sender Nordvestkysten et klart signal om, at turisme kan og bør være for alle. Projektet er stadig i sin indledende fase, men med støtte fra handicapråd, lokale aktører og en engageret turistorganisation er det godt på vej til at gøre en forskel. Hold øje med VisitNordvestkystens hjemmeside for opdateringer om de steder, der allerede er handicapvenlige, og vær med til at fejre skridtene mod en mere inkluderende fremtid.

Læs seneste nyt om projektet her

Betina Cens-Slot
Projektkoordinator

Forretningsudvikler

bss@visitnordvestkysten.dk

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish