Prisen markerer afslutningen på en sæson med nye investeringer såvel som høje besøgstal, og nu ser Fårup Sommerland således forventningsfuldt frem mod den kommende sæson, hvor parken slår dørene op til Danmarks største rutsjebane.
Park World Excellence Awards er en førende ordning for anerkendelse af en række af de bedste attraktioner på tværs af Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Kåringen vækker således stor begejstring hos den nordjyske forlystelsespark, der rangerer denne hæder som den største i parkens historie.
"Vi arbejder løbende på at udvikle parken og den oplevelse, vi tilbyder vores gæster, og det er naturligvis dejligt at opleve, at vores indsats bliver taget godt imod, men også at vores fokus på konstant at levere gæsteservice i verdensklasse bliver bemærket internationalt. Det er således tydeligt, at vores vedholdende arbejde med gæsteoplevelser og medarbejderudvikling virker i praksis," fortæller bestyrelsesformand i Fårup Sommerland, Ole Mølgaard.