Grøn oplevelse
©  Foto:

Fårup Sommerland

Tæt på strandene ved Blokhus og Løkken ligger Fårup Sommerland midt i skoven. Her er der fart, grin og vandplaskeri for hele familien i og parken, som er kåret som Danmarks bedste børneoplevelse for tredje år i træk.

I skoven venter der over 60 forlystelser, og med billetten i hånden kan I også bruge Aquaparken uden at betale ekstra.

Oplevelser for både små og store

I Fårup kan I tage dagen i jeres helt eget tempo. Der er masser til de yngste, masser til dem, der gerne vil have vind i håret – og heldigvis også masser af “bare lige en pause i skyggen”-muligheder indimellem.

For jer, der vil have fart og sus i maven

Skoven er fyldt med oplevelser til alle tempoer – fra børnevenlige favoritter til forlystelser, der virkelig giver sus i maven. De fartglade kan fx glæde sig til:

  • Orkanen – Nordeuropas eneste rutsjebane, der kører både over og under vandet.

  • Lynet – kendt for sin hurtige raketstart fra 0 til 80 km/t på 2 sekunder.

  • Falken – Danmarks hurtigste trærutsjebane (tophastighed 75 km/t).

Og så er der parkens helt store trækplaster:

Fønix – Danmarks største rutsjebane

Fønix rejser sig omkring 40 meter op over skovbunden og flyver gennem trætoppe med en topfart på ca. 95 km/t (min. højde 120 cm). Rutsjebanen har desuden vundet flere internationale priser i 2022, bl.a. “Bedste rutsjebane i Europa” og “Europas bedste nye rutsjebane.”

Danmarks største Aquapark

Husk at pakke badetøjet, for Fårups Aquapark byder på vandrutsjebaner, bølger og vandleg for hele familien. I 2024 blev Aquaparken udvidet med to nye store vandrutsjebaner, nyt børnevandland og nye omklædningsfaciliteter.

Bo midt i Danmarks sjoveste skov

Vil I gøre oplevelsen ekstra nem (og ekstra hyggelig), kan I overnatte i Hotel Fårup, parkens eget 4-stjernede familiehotel – med skovtema hele vejen ind på værelserne.

Tilgængelighed og gæster med handicap

Fårup har forskellige løsninger for gæster med handicap og særlige behov – fx ledsagerordning og hjælpemidler via gæsteservice, der bl.a. omfatter: 

  • Gratis ledsager (18+) ved gyldigt ledsagerkort

  • Vis Hensyn-kort (udleveres i Gæsteservice)

  • Handicapparkeringspladser, handicaptoiletter og mulighed for forhåndsreservation af kørestol (begrænset antal)

  • Medlem af mærkeordningen God Adgang