Top oplevelser i Slettestrand & Thorupstrand
Her har vi samlet en oversigt over de oplevelser, du ikke må gå glip af på din ferie i Slettestrand og Thorupstrand. Du kan vælge kort-funktionen for at få et overblik over beliggenheden. Oplevelserne er listet i tilfældig rækkefølge.

Foto: Destination Nordvestkysten

Foto: Jens Markus Lindhe
Svinkløv Badehotel - Restaurant
Lokale producenter danner fundamentet for Svinkløv Badehotel restaurant. Menuerne er 100% økologiske, hvor alt er lavet fra bunden. Her får du en smagsoplevelse af sæsonen råvarer, som netop er trukket op af jorden eller havet samme morgen - naturligt, enkelt og ærligt.

Foto: Visit Nordvestkysten
Svinklovene
Oplev det bølgede og smukke, grønne landskab ved Svinklovene, som udgør det nordvestlige hjørne af Svinkløv Plantage. Nyd den betagende udsigt ud over landskabet og Jammerbugten. Måske kan du genkende landskabet - det er nemlig her naturoptagelserne til den kendte TV-serie, Badehotellet, er optaget.

Foto: Jens Thimm Valsted© VisitJammerbugten
Thorupstrand Fiskehus
I Thorupstrand Fiskebutik sælges udelukkende fisk af allerhøjeste kvalitet; naturskånsomt og bæredygtigt fanget, så vidt muligt altid fra kutterne i Thorupstrand.

Foto: VisitJammerbugten© Tranum Mølle Destilleri
Tranum Mølle Destilleri
Tranum Mølle Destilleri er et lille destilleri etableret i soklen på den nedlagte Tranum Mølle. Her produceres der gin og akvavit. Vi laver også ginsmagninger, hvilket du kan læse mere om på vores website.

Foto: VisitNordvestkysten, Jammerbugten
Fosdal og Langdal Plantager
Fosdalen og dens omgivelser har været søgt af mennesker for sit helbredende vand i hvert fald siden tidlig middelalder.

Foto: VisitJammerbugten© Nordisk Brænderi
Nordisk Brænderi
På ejendommen ved istidsslugten, Hødalen, i ly for den vilde blæst driver Anders Bilgram mikrodestilleriet Nordisk Brænderi. Her har kærligheden til natur og eventyr skabt håndlavet premium spiritus. Rundvisning og åbent efter aftale. Ring skriv på 27 63 70 80.

Foto: Visit Nordvestkysten
Northsea Fishing
Med båden Nordsøen tilbyder Northsea Fishing fisketure fra Hanstholm og Thorupstrand, hvor der lægges vægt på gode fiskeoplevelser, og her får de besøgende alle fiskene med hjem.

Foto: Naturbruget Tranum
Naturbruget Tranum
Her dyrkes økologiske grøntsager, kartofler og bælgfrugter. Sæsonen starter i Maj – først asparges derefter kartofler og salat. Det store udvalg af grønt er i perioden Juni-Oktober.

Foto: VisitJammerbugten
Han Herred Havbåde
Besøg udstillingen i havbådehuset og følg med i restaureringen og nybygningen af havbådene, som foretages af professionelle bådebyggere og tilknyttede lærlinge ved bådeværftet.







