VisitNordvestkysten
Stråfestival mennesker

'1 ud af 100' oplevelser i pinsen

Pinsen ved Nordvestkysten er fyldt med liv, smag og oplevelser under åben himmel. Her har vi samlet 100 håndplukkede begivenheder, der inviterer dig helt tæt på naturen, fællesskabet og de lokale stemninger langs kysten.

Foto: Morten Vaupell

Din guide til store oplevelser i pinsen 2026

Pinsen ved Nordvestkysten kan noget helt særligt. Her venter 100 håndplukkede oplevelser, som hylder det gode liv under åben himmel – fra smagen af friske, salte kystoplevelser til festivalstemning, nærvær og leg i naturen. Uanset om du længes efter ro, fordybelse og stille øjeblikke, eller du vil fyldes med energi, fællesskab og liv langs kysten, finder du oplevelser, der vækker alle sanser.

Start her, og find din favorit blandt 100 oplevelser ved Nordvestkysten.

Hvilket Fyrtårnsevent vælger du?

Pinsen kulminerer i syv særlige oplevelser, hvor stemningen løftes, og fællesskabet mærkes helt ind under huden. Det er her, det summer lidt ekstra med store oplevelser, stærke fællesskaber og øjeblikke, du ikke vil gå glip af. Alt fra til smag, natur og hyggelig festivalstemning.

 

Gå på opdagelse i pinsens højdepunkter og find de oplevelser, du bare må være en del af.

Saltfestival
Foto: VisitNordvestkysten

23. MAJ - Salt Å Thyborønsk i Thyborøn

Smag på Vesterhavet, når Thyborøn inviterer til Salt Å Thyborønsk. En dag fyldt med lokale specialiteter, liv og stemning ved havnen. Oplev blandt andre Claus Holm, der bringer smag, energi og madglæde helt tæt på.

Læs mereLæs mere "23. MAJ - Salt Å Thyborønsk i Thyborøn"
Naturens superhelte
Foto: Nationalpark Thy

23. MAJ - Naturens Superhelte i Vorupør

Træd ind i naturens verden og mød de små superhelte, der gemmer sig lige under overfladen. Naturens Superhelte i Vorupør byder på sjove, lærerige oplevelser for børn og nysgerrige sjæle – med leg, opdagelse og naturen helt tæt på.

Læs mereLæs mere "23. MAJ - Naturens Superhelte i Vorupør"
XTREM Hirtshals
Foto: Hirtshals Turisme

23. MAJ - XTREM Hirtshals

Få pulsen op til XTREM Hirtshals, hvor action, udfordringer og fællesskab er i centrum. Her venter løb, aktiviteter og oplevelser i rå kystnatur – for både dem, der vil teste grænser, og dem, der bare vil være med.

Læs mereLæs mere "23. MAJ - XTREM Hirtshals"
Rabarberfestival Bøvling
Foto: Rabarberfestival© Hornvarefabrikken

23.-24. MAJ - Rabarber Festival i Bøvlingbjerg

Fejr forårets sprødeste smag til Rabarber Festival, hvor den syrlige favorit er i centrum. Glæd dig til smagsoplevelser, kreative retter og hyggelig stemning – alt sammen med rabarberen som hovedperson.

Læs mereLæs mere "23.-24. MAJ - Rabarber Festival i Bøvlingbjerg"
Blokhus Windfestival
Foto: Blokhus Windfestival

23.-25. MAJ - Blokhus Wind Festival

Himlen over Blokhus fyldes med farver, når drager i alle former og størrelser danser i vinden. Blokhus Wind Festival byder på imponerende shows, kreativitet og masser af liv på stranden – en oplevelse for både børn og voksne.

Læs mereLæs mere "23.-25. MAJ - Blokhus Wind Festival "
Stråfestival mennesker hygger
Foto: Morten Vaupell

24. MAJ - Stråfestival i Vedersø Klit

Midt i klitlandskabet venter en dag fyldt med lokal charme, smag og oplevelser under åben himmel. Stråfestivalen i Vedersø Klit byder på marked, aktiviteter og lækre smagsindtryk – ikke mindst med Umut, der står klar med både smagsprøver og workshop over bål.

Læs mereLæs mere "24. MAJ - Stråfestival i Vedersø Klit"
Try Outdoor Nikolaj Kirk
Foto: VisitNordvestkysten

24. MAJ - Try Outdoor i Slettestrand

Try Outdoor i Slettestrand byder på en dag fyldt med naturoplevelser og aktiviteter for alle. Kig forbi Nikolaj Kirk – her kan du nemlig sætte tænderne i mårhund. Ikke lige det, du finder på en almindelig menu.

Læs mereLæs mere "24. MAJ - Try Outdoor i Slettestrand"

Bliv lidt længere og oplev meget mere

Gør mere ud af pinsen ved Nordvestkysten, og lad én oplevelse føre til den næste. Med en overnatning får I tid til at tage del i flere af pinsens særlige begivenheder, opleve stemningen flere steder langs kysten og få endnu mere med hjem. Det er den perfekte anledning til at fylde dagene med oplevelser, nærvær og gode minder.

Kyst 1 ud af 100Stråfestival 1 ud af 100
Foto: Morten Vaupell
Foto: Morten Vaupell

Dyk ned i 93 flere oplevelser

Der venter endnu flere oplevelser langs Nordvestkysten i pinsen. I begivenhedskalenderen finder du et væld af arrangementer – fra små, lokale perler og hyggelige aktiviteter til stemningsfulde events for hele familien. Uanset hvor du er langs kysten, er der altid noget at gå på opdagelse i, smage på eller være en del af. Gå på opdagelse og find netop det, der gør din pinse helt særlig.

Se alle oplevelser til '1 ud af 100'
Stråfestival
Foto: Morten Vaupell
Stråfestival vin
Foto: Morten Vaupell

Tak til alle vores fantastiske partnere!

'1 ud af 100' oplevelser, ville ikke være muligt uden alle jer.

1 ud af 100 logo