
Værtens bedste gæsteservice
Det gode værtskab og den rigtige digitale løsning, er en vigtig forudsætning for, at gæsterne får lyst til at opleve mere, kommer igen og ender med at dele oplevelserne med deres netværk.

Foto:Destination Nordvestkysten
Surf&Work Camp og Bike&Work Camp
Vi oplever et behov for at arbejde med tiltrækning af arbejdskraft, særligt i højsæsonen, hvor vi gerne skulle kunne holde åbent, når der er mange gæster i området. Gennem konceptet Surf & Work i Thyborøn 2022 har vi med stor succes testet, om vi kan gøre det attraktivt for unge at kombinere surferferien med arbejde i lokale turismevirksomheder. Det er jobs som livredder, issælger, børneunderholder, tjener, rengøringshjælp mv. I 2023 udvider vi til 5 populære kystbyer - bl.a. med en Bike&Work Camp.
Ansøgningen for 2023 er åben.
Læs mere om Surf&Work & Bike&Work her.

Foto:Csaba Labancz
Gæsteservicekursusforløb for medarbejdere og ledere – lidt udover det sædvanlige
Den gode gæsteservice er i fokus på en række workshops for både medarbejdere og ledere i turismevirksomheder, som vi introducerer i 2023 og 2024.
Forløbet har til formål at styrke gæsteserviceniveauet samt mersalg og krydssalg blandt turismeaktørerne i Destination Nordvestkysten. Gennem workshops, webinarer og møder vil hhv. ledere og medarbejdere få træning i det gode værtskab.
Læs meget mere og tilmeld dig her.

Foto:VisitNordvestkysten
Gæstens digitale rejse
Ofte slutter turismevirksomhedens arbejde med gæstens digitale rejse, så snart kunden har bekræftet sin booking og modtaget en bekræftelse. Dette kan skabe spørgsmål og utryghed ved gæsten i forhold til praktiske spørgsmål – hvilket så kan lede til mange telefoniske henvendelser. Derfor undersøger vi sammen med 10 hoteller og campingpladser, hvordan vi kan sørge for at gæsten får de nødvendige oplysninger, når de efterspørger dem. Gerne i en indpakning, der gør, at de har lyst til at sætte sig ind i det. Derudover vil vi gerne, at gæsterne slutter den digitale rejse med at give stedet en god anbefaling i stedet for at slutte med regningen. Som aktør kan du med fordel lave en oversigt over, hvilke oplysninger gæsterne får hvornår. Hvilke spørgsmål stiller gæsterne, og hvordan kan de få svarene uden, at der skal bruges for mange ressourcer på at besvare spørgsmål.

Foto:VisitNordvestkysten
Facebookgruppen hvor aktørerne mødes
Vi har oplevet en efterspørgsel i erhvervet efter kontakt med andre aktører, hvor man kan dele tips og ideer med hinanden. Derfor har vi facebookgruppen Gæsteservice i Destination Nordvestkysten, hvor turismeaktører fra Destination Nordvestkysten kan mødes. Her finder du også vores workshops og input om rekruttering, brug af digitale løsninger og produktivitetsoptimering.

Foto:Mouret Gjerluff
En bedre oplevelse med mersalg og krydssalg
Mersalg er når vi lige sørger for at ramme gæstens behov med et produkt eller en service, de efterspørger. Det kan være en forfriskning på udstillingen eller en delfinbamse efter delfinsafari.
Krydssalg er når aktørerne sender gæsterne rundt imellem sig. Når overnatningsstederne anbefaler gæsterne at tage ud og opleve andres attraktioner. Og når attraktionerne anbefaler spisesteder og overnatningsmuligheder. Personlige anbefalinger til andres steder har en høj grad af troværdighed, da man jo umiddelbart ikke selv får noget ud af det. Men ofte ser vi, at det kommer godt igen med en god anbefaling – både fra gæster og konkullegaer.
Trykt Mersalgs og Krydssalgs Guidebog og arbejdsark kan hentes hos Destination Nordvestkysten.
Læs mere om Vækstprojektet Thorsminde – Thyborøn

Foto:Destination Nordvestkysten
Wayfinding – Orienter dig på Vestkystruten
Som en del af Partnerskab for Vestkystturisme er Destination Nordvestkysten med til at komme med input til indhold og proces om angående kortene i Wayfindingprojektet. På kortene tages der udgangspunkt i de stærke feriesteder og kørsel 45 min derfra op og ned ad kysten. Der er særligt fokus på de store attraktioner med mange gæster og naturoplevelser. Turismeaktører er velkomne til at få trykt et kort til deres eget sted for egen regning ved brug af filer efterhånden, som de er færdige.
Viden, analyse & inspiration
Kontakt os

Projektchef
Mobil: | +45 30 27 31 15 |

Udviklingskonsulent
Mobil: | +45 41911182 |

Projektkoordinator
Mobil: | +45 41 91 11 83 |