De overordnede aktiviteter i projektet indeholder:
- Den grundlæggende organisatoriske etablering og udvikling af Destination Nordvestkysten.
- En kortlægning af turismelandskabet i destinationen, hvor et overordnet kendskab er vigtig i forhold til strategisk retning for hele indsatsen.
- At udarbejde en stærk og eksekverbar strategi, med stor involveringsgrad fra et bredt udsnit af erhverv og andre relevante aktører.
- Udarbejde en stor og fælles kommunikationsplatform, både web, SoMe mv.
Konsolideringsprojektet ”Den nordjyske vestkyst – Ny fælles destination” sætter fokus på at få samlet de fem kommuners turismeindsats i en fælles stor turismeindsats, både via fælles webplatform, sociale medier og ikke mindst fælles mål og strategi.