VisitNordvestkysten

Skallerup Seaside Resort

Midt i Vendsyssels rå og smukke landskab - med Vesterhavet som nærmeste nabo - finder du Skallerup Seaside Resort. Et feriecenter med plads til nærvær, oplevelser og ro. Her er højt til himlen, frisk havluft og ferie året rundt.

1770beds
Hunde tilladt
Skallerup Seaside Resort
Lønstrup, Nordjylland
Feriecentre
Foto: Skallerup Seaside Resort

Uanset om ferien skal fyldes med aktiviteter eller afslapning, finder du det hele samlet ét sted. Badeland, svømmehal, spa og wellness, dyregård, ridecenter, bowling, restauranter, aktiviteter for børn og voksne, supermarked, konferencefaciliteter og meget mere.

I centerbygningen finder du blandt andet badminton, bordtennis, bowling, fitnesscenter, legeland og den irske pub. I de kreative værksteder kan både børn og voksne prøve kræfter med bolsjekogning, glaskunst, tekstilmaling og andre hyggelige aktiviteter.

Udendørs venter den store legeplads, junglestien og gode muligheder for både vandre- og cykelture. Cykler til hele familien kan lejes i SPAR supermarkedet, og i receptionen kan du få inspiration til ture og oplevelser i området.

På dyregården kommer børnene helt tæt på kaniner, geder, grise, får og mange andre dyr. De små kan prøve en ridetur på shetlandsponyer, mens større børn og voksne kan opleve naturen fra hesteryg på guidede ture gennem klitterne og langs stranden.

Trænger du til ro og selvforkælelse, er Romulus et besøg værd. Spa- og wellnessafdelingen er inspireret af romersk badekultur med varme bade, saunaer, dampbade, fontæner og rolige omgivelser, hvor tempoet sænkes og roen indfinder sig.

Når sulten melder sig, er der flere muligheder - prøv alt fra familievenlige favoritter og caféretter til take away og gastronomiske oplevelser i Galleriet.

I mere end 75 år har Skallerup dannet rammen om ferieoplevelser for generationer af familier. Det gør vi stadig - med plads til både store oplevelser, små øjeblikke og tid sammen.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Book din næste ferie hos Skallerup Seaside Resort

Handicapvenlige forhold:
Skallerup Seaside Resort tilbyder handicapvenlige ferieboliger med faciliteter som ramper, støttegreb og brede døråbninger, samt tilgængelighed i mange af centerets faciliteter via elevator og handicapvenlige omklædningsrum i badelandet. Kontakt receptionen ved booking, hvis du har behov for et handicapvenligt hus, eller livredderne i badelandet for at høre om tilgængelighed. 

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Sauna
  • Hund tilladt
  • Minigolf
  • Restaurant/Café
  • Bar
  • Egen parkeringsplads
  • Indendørs swimmingpool
  • Cykel til leje
  • Legeplads
  • Badeland/vandland
  • Sportshal
  • WiFi
Kapacitet
  • Senge: 1770

Find vej

Nordre Klitvej 21, Lønstrup

9800 Hjørring

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::VisitNordvestkysten, Lønstrupinfo@loenstrup.dk

Relaterede produkter