©  Foto:

Sårup - Formidlingspunkt i Nationalpark Thy

Nyd den storslåede udsigt over de store vidder i Hanstholm Vildreservat fra udsigtsplatformen ved Sårup. 

Du kan være heldig at opleve både krondyr og traner. Det er ikke usædvanligt at se havørne svæve over de store klitheder i Hanstholm Vildtreservat. 

 

Sæt bilen ved enden af Sårupvej (ud for nr. 62) og gå ca 400 m til udsigtsplatformen. Stien fra p-pladsen ved Sårup til platformen er kørestolsvenlig og flad.

Udsigtsplatformen ligger yderst på skrænten med frit udsyn til Hanstholm-knuden og cirka 180 graders panoramaudsigt over den nordlige del af Hanstholm Vildtreservat. Vildtreservatet er kendt for sin enorme bestand af kronvildt, som du kan betragte på god afstand. 

Husk kikkert, så du får det fulde udbytte af den fantastiske udsigt over en del af den storslåede Nationalpark Thy.

Hvis du gerne vil på botanisk opdagelse på Sårupskrænten, er det bedste tidspunkt i maj-juni.

 

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish