Gå til indhold
©  Foto:

Hanstholm Vildtreservat i Nationalpark Thy

Syd for Hanstholm, i retning mod Klitmøller, finder du det store Hanstholm Vildtreservat - Danmarks største.

Her kan du opleve de store bestande af krondyr, som holder til på de uforstyrrede arealer i reservatet. I sensommeren samles flere hundrede i klitterrænnet. 

Besøg fugletårnet i Sårup i den nordvestlige del af Tved Klitplantage. Herfra er der en særlig god udsigt over de lukkede områder af vildtreservatet, som er en del af Nationalpark Thy

I reservatet findes fugle, som ikke yngler andre steder i Danmark. Her er fred og ro. Derfor er det inderste vådområde lukket for færdsel hele året. I fugleyngelperiode dvs. fra 1.4.-15.7. er al færdsel forbudt i hele området øst for kystvejen.

I foråret kan du være heldig at opleve traner, der "danser og trompeterer" i kærene neden for fugletårnet. Senere slår de sig ned på ynglepladserne i reservatet, og om sommeren kan man spotte dem parvis og med unger. 

En helt særlig oplevelse er det også, når kronhjortene er i brunst. Så brøler de højt ud over vildmarken - en fantastisk oplevelse en vindstille aften ved solnedgang. 

Det vidtstrakte klithedelandskab med søer, hedemoser og kær dækker et område på 3725 hekta

Brochure kan rekvireres på Thy Turistbureau.