©  Foto:

NotFarAway

Velkommen til Kulturhuset NotFarAway. Vores mission er at skabe et levende kulturhus med plads til alle. Nærvær, hygge, værtskab og fællesskab er i centrum og vi stræber efter at tilbyde en unik oplevelse ved Vesterhavet.

I kan besøge os til vores arrangementer og til de fleste højtider. Hold øje med aktivitetskalenderen her på siden. Følg også med på vores sociale medier for at være opdateret om vores åbningstider og kommende events.

Vi laver intime koncerter, kunsthåndværkermarkeder, sundhedskurser, kreakurser, ture i den smukke natur med rosévin eller gløgg, spillearrangementer med mad og meget mere.

Vi er stolte af vores historiske gård, der nu fungerer som rammen for vores pulserende kulturhus. Et besøg på gården indbyder til afslapning og fordybelse.

Butik og café

I butikken finder du lokale kunsthåndværksprodukter, danske delikatesser af højeste kvalitet og nips til hus og have. Vi går ind for genbrug og du finder derfor både nyt og brugt i butikken. 

Vores madvogn og café er også en del af oplevelsen. Her kan du forkæle dig selv med rulleis med valgfri topping, madpandekager bagt på boghvedemel, søde pandekager og økologiske brus og is fra Vild Is. Vi har et bredt udvalg af drikkevarer. Til arrangementer serverer vi forskellige andre lækkerier såsom Afternoon Tea, håndmadder, tarteletter, gourmet hotdogs og gourmet toast mm. Maden kan nydes i caféen eller ved vores udendørs arealer. Den kan også pakkes som en picnic og medbringes til stranden. 

Butikken og caféen/madvognen er åben til vores arrangementer og til de fleste højtider.

I er altid velkommen til at booke et besøg hos os. Vi åbner gerne gården og butikken op for jer og laver lækkert mad. 

Det er også muligt at leje gården til et arrangement eller en fest. 

Vi ser frem til at byde dig velkommen til en verden af kreativitet, samvær og magi hos Kulturhuset NotFarAway.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish