©  Foto:

Gartnerhaven ved Ryde

Om man har stor interesse for have/planter, eller man blot trænger til at slappe af og nyde en dag i det grønne, så er man hjertelig velkommen i denne anderledes have langt ude på landet

Gartnerhaven er en privat have hvor der forsøges og "leges". Her fornemmer man med lethed at her bor en sand ”plantetosse” og at haveglæden er stor.

Haven er på 15.000 m2 og er opdelt i mange forskellige haverum, og rummer en god variation af planter og blomster
Havens mange rum indeholder bla.: Stor farveopdelt Staudehave frugthave, rhododendronhave, have med cirkelbede, gårdsplads med pikstensbelægning, lille skovområde med en skovengel o.s.v.
Små temahaver eks. : Grushaven, Troldehaven, Græshaven mfl.

Det er ikke en have som er holdt til punkt og prikke, men det er en have med plan og ideer og med mange forskellige planter. F.eks. lille samling af nåle og egetræer, generel mange forskellige træer og buske. Stauder i mange afskygninger og frugt/nødder af flere slags, anderledes stedsegrønne vækster m.m

Der er masser af miljø/stemning og mange siddepladser rundt om i haven. - Tag gerne kaffekurven med.


Åbent: i weekender i ulige uger fra juni til og med august kl. 10 til 16 samt mandag aften i lige uger kl. 19 til 21 – Entre 50 kr

Obs hunde ingen adgang i haven.

Se mere om haven på www.gartnerhaven.dk
Du kan også følge årets gang i haven på Facebook eller instagram

 

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish