©  Foto:

Fængsels- og Retshistorisk Museum, Vestervig

Træd ind i Vestervigs gamle fængsel og oplev historien helt tæt på – fra fængselsceller og retslokale til unikke udstillinger og levende fortællinger i hjertet af den historiske by.

Det lille fængsel i Vestervig er genopstået som museum, og her kan man tilbringe en stund bag tremmer – i fred og ro, som i gamle dage.

Stedet er spændende at besøge for både børn og voksne.

 

Thinghuset er indviet i 1833 med fængselsceller, retslokale og bolig til arrestforvareren. Fængslet fungerede frem til 1949 og har stort set stået uberørt hen siden. I Thinghuset er der en fast udstilling med originalt inventar og genstande fra en svunden tid.

Der er også vekslende udstillinger med bl.a. lokalhistorie og skole.

 

Museet drives af frivillige fra Vestervig Håndværker- og Borgerforening.

 

Grupper - både store og små – modtages gerne efter aftale. Også udenfor åbningstiderne.

 

Vestervig er en spændende grøn, og autentisk historisk by. Gå ikke glip af en gåtur rundt i byen, hvor man møder kunstneren Camilla Nørgaards ”Vestervig Trapperne”, eller op på ”Højene” med 6 bronzealderhøje på stribe og fabelagtig udsigt til Thyborøn i syd og Lodbjerg Fyr i nord.  Rutekort kan tages på standere rundt omkring i byen eller fås på Thinghuset. De frivillige museumsvagter er altid klar med informationer eller historier fra byen.

 

Vi forsøger at holde åbent så meget som muligt, men planlægger du at køre langt så ring i forvejen på tlf.: 20 33 06 95 eller 20 47 81 85.

 

Du kan også se på vores Facebookside: ”Thinghuset i Vestervig” eller på hjemmesiden: www.vestervig.net – Thinghuset.

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish