aggerdarling

Darlingen i Agger genåbner i 2020

8.4.2020
Foto: Destination Nordvestkysten

Til sommer 2020 genopstår Agger Darling i Agger med et nyt stærkt hold.

Tidligere michelinkok Nicolas Min Jørgensen og kæresten Iben Dragsbæk Hansen er de nye kræfter i Agger, som vil genåbne succesen Agger Darling til en rigtig vindomsust vestjysk sommer i Danmark.

Menuen er inspireret af deres yndlingsmad fra hele verden og vil skifte løbende hen over sommeren, men man vil også kunne finde et par af de gamle favoritter på kortet. Der vil være fokus på lokale råvarer i sæson og en masse af de lækre kvalitetsprodukter man kan få i Thy.

Der skal serveres drinks på terrassen og være plads til hele familien når Agger Darling igen åbner til juni. Åbningen sker i samarbejde med Morten Kristensen og Louise Møller fra Hanstholm Madbar.

Agger Darling er både et spisested og et samlingssted, og ejerne vil se frem til at være med til at forsøde din sommer. Så glæd dig! Nicolas vil i løbet af sommeren finde på en masse lækre og friske retter at forkæle dig med mens Iben vil sørge for, at der altid er rosé i glasset, kaffe på kanden, drinks og sol på terrassen hele sommeren.

Ejerne er flyttet fra Østjylland til Agger, og glæder sig rigtig meget til at skabe et sted, der virkelig samler byen. Samtidig har de også en drøm om at blive en vigtig del af det lokale miljø. De har store planer for den nye Darling, og håber, lokalbefolkningen vil tage godt imod dem.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish