På cykeltur ved Nordvestkysten

Foto: Destination Nordvestkysten

Tag cyklen med på ferie ved Nordvestkysten og oplev den storslåede natur på to hjul. Tag en stille og rolig tur ad smukke stier eller udfordr dig selv på en af de mere krævende ruter. 

Ved Nordvestkysten er der ruter for alle, uanset erfaring og ambitionsniveau. 

Vil du cykle "højt over havet", opleve "dyrenes paradis" eller bruge en dag på to hjul "i fiskens tegn"? På panoramaruterne ved Nordvestkysten kommer du bl.a. igennem et smukt istidslandskab med masser af bakker, seværdigheder og udsigt til hav og land. 

Vil du opleve den vilde vestkyst på tætteste hold, kan du med fordel tage på cykeltur ad det nye cykel- og vandrespor, Kystsporet, som strækker sig 157 km. fra Vorupør til Blokhus. Er du mere til en cykeltur i bakket landskab nær fjorden, kan du tage på tur ad Limfjordsruten, som bl.a. også tager dig igennem en række charmerende havnebyer. 

Alle cykelruter kan findes på appen Vestkysten, så du har dem lige ved hånden, når du skal ud på tur.

Par cykler på Kystsporet

Find cykelruter ved Nordvestkysten

Foto: Destination Nordvestkysten

Pakkerejser for cyklister

Hvad siger du til et par dages cykelferie, hvor al den praktiske planlægning er klaret for dig? BikeWithUs arrangerer færdigpakkede cykelrejser langs den jyske vestkyst, hvor alt er timet og tilrettelagt, så du blot skal hoppe i sadlen og suge de mange indtryk til dig, du får undervejs.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish