En gave der er fuldkommen blæst
Glæd en af dine nærmeste med en oplevelsesgave, der er fuldkommen blæst. F.eks. en tur i forlystelsespark, paragliding ved istidslandskab eller en nostalgisk tur på Puch Maxi. Her har vi samlet en række sjove og udfordrende oplevelser, der med garanti giver smil på læben og vind i håret.

Foto: Destination Nordvestkysten

Foto: Action House
Action House
Glæd jer til action for hele familien! Hvad enten der skal prøves kræfter med én af Danmarks største indendørs gokartbaner, udfordres i bowling, brændes krudt af i det store legeland eller at skydes zombier i verdens førende Virtual Reality system, så er Action House stedet for jer.

Foto: Fårup Sommerland© Lynet, Fårup Sommerland
Fårup Sommerland
Tæt på strandene ved Blokhus og Løkken ligger Fårup Sommerland midt i skoven. Her er der fart, grin og vandplaskeri for hele familien i og parken, som er kåret som Danmarks bedste børneoplevelse for tredje år i træk.

Foto: Visit Nordvestkysten
SURF PRO
SURF PRO tilbyder vandsportsaktiviteter og perfekte faciliteter for hele familien. Udlejning, surfcamps og kurser i windsurfing, kitesurfing, surfing og SUP.

Foto: MaxiTours/Flying October
MaxiTours
Var det noget med et puch maxi roadtrip med rævehale og grøn mælkekasse? Det er max nostalgi, når vi giver den fuld gas i Thyborøn og omegn!

Foto: Destination Nordvestkysten
Safari blandt giganter - Verdens vildeste vindmøller - Sommerferie
Oplev verdens vildeste vindmøller i sommerferien! Tag med på en spændende bilsafari med guide over radioen, eller udforsk de op til 330 meter høje giganter i Thy på egen hånd til fods eller på cykel med vores helt nye podcast i ørerne. En gigantisk oplevelse for hele familien!




