Kom med Destination Nordvestkysten på tur
Destination Nordvestkysten inviterer dette efterår på kendskabs- og netværksture for ejere/ledere af turismevirksomheder i vores fælles destination.
På turene vises et bredt udsnit at de mange spændende attraktioner og virksomheder, der findes i området, ligesom der også bliver rig mulighed for netværk på tværs mellem jer i turistbranchen. Der er med andre ord lagt op til en dag fyldt med netværk og ny viden om hinanden, og de steder vi besøger, som I forhåbentlig kan bruge i mødet med jeres gæster fremover.
Turene foregår i bus, og der er sørget for forplejning hele dagen.
Deltagelse er gratis, og I vælger selv hvilken/hvilke ture, I ønsker at deltage på. Der må deltage op til to personer fra hver virksomhed.
I kan deltage i følgende ture:
Tirsdag den 9. november 2021 kl. 8.30-16.30
Kendskabs- og netværkstur fra Hjørring til Aabybro via Løkken og Blokhus
Start/slut: Kornets Hus, Hjørring. Vi besøger bl.a. North Shore Surf/Huset Havs i Løkken, verdens største sandslot og Ryå Mejeri.
Læs mere og tilmeld dig her.
Onsdag den 10. november 2021 kl. 8.30-16.30
Kendskabs- og netværkstur fra Vorupør til Thyborøn
Start/slut: Nationalparkcenter Thy, Nr. Vorupør. Vi besøger bl.a. Break Café, Agger Tange Feriecenter, MaxiTours og Jyllandsakvariet.
Læs mere og tilmeld dig her.
Tirsdag den 16. november 2021 kl. 8.30-16.30
Kendskabs- og netværkstur fra Slettestrand til Hanstholm via Thorupstrand
Start/slut: Hotel Nor, Slettestrand. Vi besøger bl.a. Han Herred Havbåde, Thorupstrand Fiskehus, Green Team Thy i Østerild og Hanstholm Madbar og Havn.
Læs mere og tilmeld dig her.
Onsdag d. 1. december 2021 kl. 08:30 til 16:30
Kendskabs- og netværkstur fra Lemvig til Thorsminde
Start/slut: Klimatorium, Lemvig.
Læs mere og tilmeld dig her
Husk at du kan holde øje med vores Facebookgruppe, Gæsteservice i Destination Nordvestkysten, hvor du kan sparre med andre turismeaktører, og hvor vi løbende lægger arrangementer og tilbud op.