©  Foto:

Vrejlev Kloster

Nonnekloster i Vendsyssel

Vrejlev Kloster var indtil reformationen et nonnekloster af præmonstratenserordenen. Året for tilblivelsen kendes ikke. Man formoder at klosteret opstod omkring 1250, da det var i funktion i 1254.

Kilder mener til grunden for endnu et kloster, så tæt på Børglum Kloster, var at Børglum Kloster ikke måtte optage søstre. Man har så i tiden anset Vrejlev Kloster, som et datterkloster. Klosteret samlede sig ikke de store godsmængder, men ejede større gårde. Blandt de mange gårde siges det, at klosteret ejede Hæstrup Kirke i 1487 og i 1489. Ved reformationen var klosteret under kronens styre, og dermed ophørte embedet som et nonnekloster. Under reformation var den berygtede Stygge Krumpen en af klosterets herremand, selvom han ikke boede på klosteret. Efter Stygge Krumpen blev fordrevet væk af bispesædet, tildelte Skipper Celment klosteret til Klaus Iversen som len. Med tiden blev det bestyret af en foged på vegne af kongen, hvorefter klosteret blev købt og solgt.   

Fra nonnekloster til landbrug

I 1932 købte Svend Malthe Holst godset, og flytter ind efter genopbygning og modernisering af huset i vestfløjen. S. M. Holst drev stedet frem til 1972, og  driften af godset forsatte i familiens navn. I dag bliver klosteret bestyret af 3. generation i Holst-familien. Stedet bliver drevet primært via landbrug og med deres ca. 400 malkekøer, er Vrejlev Kloster med til at levere mælk til Ingstrup Mejeri. Landbrugslivet kan følges nøje på klosteret på Vrejlev Klosters facebookside!

Smag på Vrejlev Kloster

Som medejer af Ingstrup Mejeri, har Klosteret en aftale om at al smør og ost, der laves på Instrup Mejeri laves af råvarer fra Vrejlev Kloster - og her kan nævnes Klosterosten, som lagres i kælderen på Vrejlev og kan købes på bl.a. Ingstrup Mejeri. Klosteret er ikke åben for det offentlige, men hvert år afholder klosteret klostermarked. På denne dag, kan man mærke markedstemmning på deres store gårdsplads. Der plejer, som altid at være en lang række boder, med kunsthåndværk og lækre fødevare baseret på gode og lokale råvare. 

Obs. Klosteret er ikke åben for det offentlige.

Tip! Se gamle billeder med mere på Vrejlev Klosters hjemmeside!

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish