©  Foto:

Thy Feriepark – Hanstholm Camping

Hanstholm Camping ligger helt ud til Vesterhavet. Her finder du 350 pladser med eget strøm, vand og afløb. Mange pladser med havudsigt.

På Hanstholm Camping finder du 350 pladser med eget strøm, vand og afløb. Mange pladser med havudsigt samt specielle pladser med faste kørespor til autocampere. Du kan også bo på den store cirkusplads med 100 pladser, her kan du holde lige, som du vil. Også eget til meget store autocampere eller træf.

Vi har altid plads til dig, hvis du kommer i egen van, camper eller med campingvogn. Vi anbefaler dog, at du booker på forhånd, hvis du ønsker en bestemt plads eller en plads med havudsigt.

Campingpladsen har 38 hytter, heraf 18 med bad og toilet, 10 med toilet og 9 tæt på toiletbygning. Hytterne er fra 2 – 10 personer. De nye Vesterhavshytter har unik udsigt over fredet natur til Vesterhavet. Plus et 220 kvm. stort nabo-sommerhus til 12 personer. Det er muligt at booke hytter og sommerhus fra dag til dag.

Placeringen af hytter og pladser finder du på pladsoversigten. Det er muligt at have hund med i nogle af hytterne men kun efter forudgående aftale.

Campingpladsen ligger 40 meter over havet, hvilket giver enestående panoramaudsigt over Vigsø Bugt og Vesterhavet, fra pladsen kan du ”se langt”, og som noget helt specielt kan du både se solen stige op af Vesterhavet og gå ned i Vesterhavet.

På pladsen er der servicebygninger, specialindrettet børnesanitetsafdeling, inde- og ude køkkener, grillhuse, legepladser, møntvaskeri, butik med eget bageri (højsæson) samt badeland med swimmingpool, en 35 meter lang surfing-hill, børnepool og babybassin (åbent midt maj til midt september). i højsæsonen er vandet typisk 25 grader i den store pool og endnu varmere i børnepoolen.

Vi elsker hunde, der kan boltre sig frit på hundelegepladsen eller blive vasket på hundevaskepladsen med både varmt og koldt vand samt pelstørrer.

Vores kaniner, katte, ponyer og ponier er populære blandt børnene, og mange af vores gæster er her for at bruge den unikke natur, vi er omgivet af, bl.a. paraglidere, modelflyvere, ryttere, surfere, lystfiskere, ravjægere, svampesamlere, vandringsfolk og cyklister. Campingpladsen har derfor egen ”flyveplads”, stald med islandske heste, der tilbyder ridning langs Vesterhavet, et tørrehus med sauna og et 300 kvm. stort fiskerensehus med 24 kummefrysere til dagens fangst. Mange Olsenbanden Fans besøger også campingpladsen, hvorfra man kan se generalens bunkere fra ”Olsenbanden i Jylland”.

På Hanstholm Camping har vi anvendt solenergi gennem mange år og råder i dag over solfangeranlæg på mere end 1.000 kvadratmeter, der årligt producerer cirka 850.000 KWh, solfangerne opvarmer vores toiletbygninger, flere bygninger samt det store badeland.

Gode faciliteter til lejrskoler, mulighed for fællesaktiviteter, udekøkken og store grillhytter, hvor man kan lave mad sammen, 38 opvarmede hytter med eget køkken, i alt 220 sengepladser, teltplads til 138 tipier/telte, stort opvarmet badeland (forår – efterår).

Medlem af: Horesta Camping

Spændende muligheder lige om hjørnet: Bunkermuseum Hanstholm, Nationalpark Thy, Hanstholm Vildtreservat, Hanstholm Fiskeauktion, Tved Klitplantage, Cold Hawaii ”The Middles”, og, lidt længere væk: Vindmølletestcenter Østerild, Kirsten Kjærs Museum, Thy Lejren, fuglefjeldet Bulbjerg, fuglereservatet Vejlerne, fiskelejerne Lild og Thorup Strand, Statens Museum for Kunst (SMK).

Åbningstid: Hele året med selv-tjek-ind.

Har du booket en plads på forhånd? Tag kuverten med dit navn i kassen, der hænger på væggen ved receptionen og kør ind.

Kommer du uanmeldt? Tag et kort i kassen, der hænger på væggen ved receptionen, kør ind og tjek ind i receptionen næste morgen. Se øvrig info og receptionens åbningstid på planche foran kassen.

 

 

Her kan du læse mere om campinghytter, rideferie, badelandet og lystfiskeri.

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish