©  Foto:

Springvand - Vandtrappe

Vandtrappe, Beton og keramisk vandkunst af Irene and Per Frøsig, 1996. Sindal

"Vandtrappen" kaldes troldmandsagtig. Det skyldes dels de mange flotte farver, dels de to kugler på toppen, som giver et indtryk af, at de kan falde ned hvert øjeblik. Materialerne er indfarvet beton samt keramik, træ og metal. I midten går der en trappe, hvor vandet løber fra skål til skål.

Som en varde eller en vagt midt i byen rejser Irene og Per Frøsigs vandkunst sig på en lille bakketop. Vandkunsten blev etableret i forbindelse med Sindals målrettede indsats for at brande byen som ”springvandenes by nr. 1”.

Den keramiske vandkunst er ekspressiv, stoflig og i sin sammenstilling af geometri og organiske former et eksempel på det postmodernistiske formsprog, som prægede slutningen af det. 20. århundrede.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish