©  Foto:

Spot Vildsund - Cold Hawaii Inland

Spot Vildsund - Cold Hawaii Inland er opført i 2020. Du finder stedet lige ved siden af Vildsundbroen.

Spot Vilsund er velegnet til badning, kajakroning, SUP, jetski og vandski. Der er omklædningsrum, brus og toiletter.

Husk madkurv og kul til grillen.

Med sin geografiske beliggenhed ved Limfjorden mellem Thy og Mors er det oplagt at tage en tur langs kysten enten til vands eller til lands og nyde udsigten til molerklinterne på Mors og de smukke kyststrækninger.

Bliv lidt længere og tag en overnatning eller to i det naturskønne område på autocamperpladsen ved siden af Spot Vildsund, i en af de nye vandshelters på fjorden eller på et af de øvrige overnatningssteder i Vildsund-området. 

Øvrige oplevelser i Vildsund
Gå også på opdagelse i Vildsund med Kløverstierne. Vandreruterne er af forskellig længde og fører dig gennem smukke strækninger til interessante steder. Ruterne starter alle ved. Gl. Færgevej. Her kan du også se en plancheudstilling om færgefarten til Mors frem til 1939, hvor den karakteristiske bro afløste færgen.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish