
Sommeraktiviteter i Hirtshals Museums have
Masser af hygge og røverhistorier i museumshaven. Nyd de mange lækkerier i Fiskekrogen
I museumshaven kan du opleve nogle af fiskeriets uundværlige håndværk blive udført på gammeldags manér. Pensionerede fiskere og vodbindere demonstrerer bl.a., hvordan man slår reb og bøder net. Desuden er flaskeskipperen i færd med at producere flaskeskibe, og hvis sulten skulle melde sig, så kan du købe en lækker fiskeplatte fra Fiskekrogens bod i haven. Kom og mærk den hyggelige og afslappede atmosfære, hvor medlemmerne af Haveholdet altid er klar på at fortælle røverhistorier fra de syv have på vendelbomål, mens der summer af aktivitet. Måske vil de endda være villige til at oversætte til forståeligt rigsdansk, hvis du spørger pænt. Overskuddet fra de solgte sommerhusflag, hængekøjer, fiskeretter mv. går til lokale plejehjem og foreninger, andre frivillige grupper mv, der yder en indsats til gavn for Hirtshals-området
Tid: Alle hverdage i juli måned kl. 10.00-15.00 (den 1. juli åbnes der kl. 12.00)
Sted: Hirtshals Museum,Vanggårdsgade 10B , 9850 Hirtshals
Pris: 40 kr. (børn gratis)
Arrangører: Haveholdet, Fiskekrogen og Vendsyssel Historiske Museum