©  Foto:

Sælsafari med formidlingsbåd

Oplev sælerne fra vandsiden

Kom med den hurtiggående båd, der sejler ud fra Thyborøn Havn eller Agger Tange. Herfra sejler den ud i Limfjordens sejlrender mellem sandbanker; en maritim labyrint. Langs Nationalpark Thy kan du betragte sælerne, der ligger og hviler sig på sandbankerne.

I det vestlige Limfjord lever en kæmpe koloni af både den nuttede spættet sæl og den imponerende store gråsæl. Sælerne nyder godt af det rolige vand og de mange sandbanker i Limfjorden, hvor de kan få et tiltrængt roligt hvil, mens de stadig er i tæt nærhed til Vesterhavet, hvor de finder deres føde. 

Booking foregår på Jyllandsakvariets hjemmeside, hvor du hurtigt om nemt bestiller billet til den afgang, der passer dig bedst. Der er masser af afgangstider at vælge imellem, men finder du ikke en tur den dag eller på det tidspunkt, du ønsker, så er du meget velkommen til at kontakte Jyllandsakvariet og forhøre dig om muligheden for en ekstra afgang. 

Mødestedet er Havnegade 5C, ved lystbådehavnen i Thyborøn. 

Mød op ved båden ca. 15 min før afgang. 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish