
MTB kursus for øvede hos Feriecenter Slettestrand
Kom med på et mountainbike teknikkursus, hvor du kan udvikle din teknik på cyklen.
Under kurset arbejder vi med mere avancerede teknikker og strategier. Generelt handler kurserne for øvede om mindre hop, stejlt terræn både op og ned, forberedelse til specifikke discipliner og konkurrence, kørsel på e-MTB eller om specifikke manøvrer som endo turn, typer af sving osv.
Indholdet for det enkelte kursus finder du under de enkelte datoer for dette kursus.
Hvem kan være med?
Du er klar til kurset, hvis du er vant til at køre MTB, har lyst til at lære mere og føler dig sikker på blå spor og en del af de røde?
Du er lige velkommen hvad enten du kører XC, E-MTB, trail, enduro eller bare kører MTB.
Uddannede instruktører
Esben Kronborg er en del af teamet bag Feriecenter Slettestrand. Esben har den højeste certificering for instruktører i Europa og uddanner også andre instruktører. I travle perioder assisteres Esben af dygtige, uddannede instruktører i vores netværk – selvfølgelig alle med minimum certificeringen D-MTBing1.
Du kan derfor være sikker på, at din instruktører ved hvad de laver og kan levere sikker og professionel tekniktræning af høj kvalitet. Feriecenter Slettestrand er faktisk et af de meget få steder, hvor man kan modtage undervisning, der forbereder instruktøren til den internationale EO-MTBing eksamen for MTB-instruktører og -guider.
Praktisk info
- Pris: 200 kr. pr. voksen
- Mødested: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 140, 9690 Fjerritslev
- Tilmelding er nødvendig – book her.