©  Foto:

Løkken Mole

Løkken Mole er en læmole, der indbyder til en slendretur og til at se Løkken fra en anden side. Molen er renoveret i 2015 med solskinsplads, skønne nye faciliteter til lystfiskere. Fiskerne trækker deres både op i læ fra molen. Molen er ca. 200 m lang.

Historie 

Løkken Læmole blev bygget i 1927-1931 og ombygget i 1950’erne, og dens primære funktion er at skabe læ for fiskerne, der trækker bådene op på stranden. Projektet Løkken Moleleje skal skabe grundlag for nye aktiviteter i moleområdet og styrke sammenhæng mellem by og hav. I 2015 blev molen indviet igen efter et stort stykke renoveringsarbejde.

Fiskeri året rundt
Hele året rundt kan man fra spidsen af molen udfolde sig med fiskestangen. Efter renoveringen er der blevet lavet flere faciliteter til lystfiskere med mere plads – også til kørestole. Derudover er der vandhaner til at skylle fiskene og gelænder med holder til fiskestangen. På molen kan man fange fiskearter såsom rødspætter, torsk, makrel, hornfisk, ål, isinger og skrubber.

Solskinspladsen

På den nye promenade, ’solskinspladsen’, indbydes der til en slenderetur. Her kan man slå sig ned med sin is eller bolsjer, nyde solen og mærke havet. På molen kan man komme på første række til en skøn solnedgang og eventuelt få fantastiske billeder til sin facebook eller instagram.

Følg udviklingen med Løkken MoleLeje på facebook

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish