Løkken Kunststi
Løkken Kunststi er en oplevelse for hele familien. Det er en unik kunstrute langs veje og stier i Løkken. Det er altså en familieaktivitet, som har åbent året rundt!

Løkken Kunststi er en hyldest til kunst i Løkken og har en strækning på 6 kilometer. Det er en oplevelsessti med kunst, der præsenterer landsbymiljøet ved vestkysten, og løber af små hemmelige stier langs legepladser og rekreative områder. Undervejs vil man støde på mere end 40 værker – herunder 25 murmalerier, skulpturer og sjove børneaktiviteter.
Kunststien kan påbegyndes lige der, hvor du er, men det anbefales at man starter ved siden af Løkken Museum i Nørregade 10 ved værket ”Natures Way”. Her findes der også kort over ruten.
Ruten har bæredygtige referencer til de 17 verdensmål, som forpligter alle FN´s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og en mere bæredygtig økonomisk vækst.
Kort over kunststien samt dertilhørende malebog kan afhentes på Løkken Turistbureau. Du kan læse mere om Løkken Kunststi og downloade kortet her
Med Explorum appen kan du også få en "guidet" rundvisning på de værker, der hører under Løkken Skulptursti. Du får lyden i dine høretelefoner.
Kontaktoplysninger
- Email: info@loekken.dk
Find vej
Nørregade 10
9480 Løkken
Sidst opdateret af::VisitNordvestkysten, Løkkeninfo@visitnordvestkysten.dk











