LÆ - Træernes Thy - særudstilling på Thisted Museum

Den nye særudstilling LÆ – Træernes Thy på Thisted Museum fortæller den lange historie om thyboernes forhold til træer og skove, og der sættes fokus på de skiftende natursyn, som hænger nøje sammen med vi menneskers udnyttelse af naturen. Vel er skovene natur, men de er også i høj grad kulturhistorie.

Skove dækker 14% af arealet i Thy, og for de nulevende thyboer er skovene, plantagerne, læhegnene og træerne rundt omkring os en naturlig del af landskabet. Træerne giver læ og skaber rammen om vores fritidsaktiviteter. Vi holder øje med, hvornår bøgen springer ud, og vi holder af en gåtur i skoven, når efteråret gør træernes blade gyldne. Skoven er for de fleste ensbetydende med natur.

Sådan har det ikke altid været. I jægerstenalderen dominerede urskoven det landskab, vi nu kalder Thy, men for ca. 6.000 år siden blev vi bønder, og med tiden blev skovene fældet og erstattet af dyrkede marker og åbne landskaber. Ved overgangen til ældre bronzealder (1.700 f.v.t.) var skoven stort set væk, og i de næste 3.500 år var der ingen skove i Thy.

”Skove mangler Thye ganske og aldeles.” Således skrev sognepræsten i Skjoldborg, Knud Aagaard, i sin bog om Thy fra 1802. Ti år før, i 1792, var der med en kongelig forordning sat gang i et omfattende arbejde med bekæmpelse af den sandflugt, der i flere århundreder havde ødelagt leveforholdene ved Vestkysten. Såning og plantning af træer var én af metoderne til at dæmpe sandet. Der skulle flere mislykkede forsøg til, før man i sidste del af 1800-tallet fandt de rette træsorter, og i løbet af få årtier fik vi de velkendte klitplantager, læhegnene og skovene længere inde i land.

Alt var resultat af en menneskelig indsats, og motivationen var at skabe læ, at dæmpe sandet og at producere tømmer. Det var et spørgsmål om overlevelse. Sådan er det ikke længere; kun de færreste er direkte afhængige af skovens afkast, og sandflugten er ikke længere en trussel for levebrødet. Skoven er i stadig udvikling, og i dag arbejdes der med begreber som urørt skov og hjemmehørende arter. Træerne har en central plads i natur- og miljødebatten, og der arbejdes på at øge mængden af skovarealer, da vi nu ved, hvad træer betyder for vores økosystemer.