KONFERENCECENTER, Skallerup Seaside Resort
Konferencecenter, Skallerup Seaside Resort tilbyder nymoderne mødelokaler og forplejning af høj kvalitet.
Vi tilbyder nymoderne lyse mødelokaler omgivet af naturskønne rammer. Vores nye lokaler er indrettet med modulvægge og døre, som giver en helt ny fleksibilitet, hvor 3 mindre lokaler kan udvides til et stort lokale. I tillæg hertil er der et område ved navn ”Mellemrummet”, som giver mulighed for at deltagerne kan bruge området til bl.a. gruppearbejde. Udover de 3 lokaler og mellemrummet kan vi tilbyde et mindre lokale til max 12 personer.
Fra mødelokalerne er der udgang til en dejlig stor terrasse, hvor der også er opstillet borde og stole samt loungeområder. Terrassen indbyder til, at deltagerne kan få lidt frisk luft i pauserne eller bruge faciliteterne til gruppearbejde.
Samtlige 4 lokaler er indrettet med AV Skærme med div. kabler og adaptere, whiteboards, flipover og konferencebokse.
Vi tilbyder forplejning af høj kvalitet baseret på lokale råvarer. Alle måltider tilberedes af vores restaurant og sammensættes efter behov.
Vi er placeret få hundrede meter fra strand og hav, hvilket giver mulighed for at fordybe sig og tænke tanker, arbejde med kreative processer og lægge strategier. Skallerup oser af historie og atmosfære, og som gæst føler man sig tryg fra ankomst til afrejse.
Vi udarbejder gerne et tilbud på jeres næste arrangement med jeres specifikke ønsker.