©  Foto:

Knudsens - Den Gamle Teatersal

For 100 år siden blev Knudsens Hotel bygget i Nørregade. Hotellet havde en teatersal, og den står der stadig. Knudsens er navnet på byens nye teatersal, som blev taget i brug i efteråret 2004.

Inger og Valdemar Birn købte den gamle teatersal og satte den i tip top stand, hvorefter de overdrog den til byen. Herefter er det Musikteatret, der driver byens nye teatersal.

Salen har en helt enestående akustik, og den er nænsomt renoveret, så den gamle charme er bevaret i flot samspil med en helt ny foyer og publikums- og kunstnerforhold, der lever op til nutidens krav. Knudsens er byens nye hyggelige teatersal. Den rummer et væld af kulturelle aktiviteter, og der er allerede planlagt koncerter, ligesom publikum kan glæde sig til at se børneteater, revyer, shows. dans, opera og mange andre genre.

Med sine kun ca. 250 pladser er der tale om en intim oplevelse for publikum og nogle meget charmerende rammer.

Hvis du ønsker at vide mere eller vil se, hvad der foregår på Knudsens, er du velkommen til at kigge på Musikteatret arrangementsoversigt på www.musikteatret.dk.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish