©  Foto:

Hygum Bakke

På Hygum Bakke finder du knap 30 fredede høje, der stammer fra bronzealderen. Højene er synlige fra lang afstand, da de er anbragt på henholdsvis Egbjerg og Hygym Bakke, der er knap 60 meter høje i sig selv. 

Hygum var navnet på det lokale sogn og betyder ”bebyggelsen ved højene”. Den ældste af gravhøjene syd for Hygum Bakke fungerede som bavnehøj, hvor man ved at tænde bål kunne advare befolkningen om fare.

En milesten fra 1700-tallet ved foden af bakken viser, at en del af den gamle landevej fra Lemvig til Thisted gik vest om Nissum Bredning før Vesterhavet gennembrød Aggertange i 1825. Man kan se vejforløbet på kort fra 1600- og 1700-tals kort. Vejen er formentlig endnu ældre.

Under 2. verdenskrig udnyttede den tyske værnemagt også området under betegnelsen ”Höhe 57”. Stedet blev stærkt befæstet med bunkere, minefelter og en pansergrav. 

Fra Hygum Bakke er der en fantastisk udsigt over landskabet ud mod Vesterhavet, Harboøre Tange og Nissum Bredning.

Tilgængelighed: 

Ved udsigtspunktet er der er plads til parkering, hvorfra der er umiddelbar adgang til Hygum Bakkes højeste punkt. En 170 meter lang sti, med jævn og fast handicapvenlig belægning, snor sig rundt om bakken til toppen og gør udsigten tilgængelig for alle.

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish