
Holstebro Museum - møder og konferencer
Vil du give dine gæster og kunder en oplevelse, de husker? Så hold næste møde, konference eller event på Holstebro Museum. Her får I professionelle rammer side om side med historie og kultur. Faciliteterne er i top, og vores største lokale rummer op til 150 siddende gæster. Vi kan levere både rammerne og historien.
Hold dit næste arrangement i inspirerende, historiske rammer
Holstebro Museum er et kulturhistorisk museum, hvor fortællinger om menneskers liv og levet liv gennem årtusinder danner rammen om en moderne museumsoplevelse.
Museet ligger centralt i Holstebro side om side med Holstebro Kunstmuseum. Museerne byder både på udstillinger, café, butik og faciliteter til møder og andre arrangementer.
Folkesalen – centralt og fleksibelt mødelokale
Folkesalen ligger midt i museumsbygningen på Museumsvej 2 A-B med kig til den grønne skulpturhave. Salen udgør et lyst og rummeligt lokale med plads til 125–150 siddende gæster, afhængigt af om der er behov for borde eller stolerækker.
Lokalet er udstyret med moderne AV-udstyr og trådløse mikrofoner, så både oplæg, præsentationer og lydafvikling kan afvikles professionelt.
Der er gratis parkering ved museet og under halvanden kilometer til togstationen. En gåtur der tager cirka et kvarters tid.
Forplejning og museumscafé
Forplejning til møder og arrangementer leveres af Museumscafeen, der ligger lige ved indgangen til museerne. Bestilling og aftale om forplejning sker direkte med caféens forpagter.
Fagligt oplæg som ekstra mulighed
Ved booking af Folkesalen i museets almindelige åbningstid tilbyder Holstebro Museum et gratis oplæg på 10–15 minutter med arkæologisk eller historisk indhold. Dette kan tilpasses arrangementets tema eller fravælges, hvis det ikke ønskes.
Rabat på museumsentré
Leje af Folkesalen inkluderer ikke adgang til museets udstillinger. Grupper på mindst 10 personer, der betaler samlet, kan dog få rabat på entréen – dette aftales ved booking.
Tilgængelighed
Museet er tilgængeligt for alle. Via vores hovedindgang er der handicapvenlig adgang til alle faciliteter.
Der er to handicapparkeringspladser på Museumsvej umiddelbart over for museets hovedindgang. Der findes handicapvenlige toiletter ved museets indgang.
Kontakt og booking
Overvejer du at holde møde, konference eller event i historiske og stemningsfulde rammer?
Kontakt Holstebro Museum for et uforpligtende tilbud på telefon +45 96 11 50 10.