
Gratis byvandring med guide i Holstebro
Kom med på en gratis byvandring i Holstebro, hvor kunst, kultur, arkitektur og historie mødes.
Hver onsdag i juli og august kan du komme med på en gratis byvandring rundt i Holstebros gågade. Her bliver du taget med på en inspirerende tur gennem byens gader, hvor historien mærkes, og kunsten kommer i øjenhøjde. Det er en fortælling om, hvordan Holstebro har forvandlet sig til det kulturelle kraftcenter, det er i dag. Turen går naturligvis forbi ikonet ”Maren” og videre ud i byens centrum, mens guiden krydrer ruten med både historiske fakta og små skæve anekdoter, der normalt gemmer sig bag facaden.
Det er en oplagt sommeraktivitet for dig, der vil mærke byens sjæl og se de skjulte detaljer, man let overser på egen hånd – uanset om du er turist eller lokal.
Turen starter foran Det Gamle Rådhus, Nørregade 25, kl. 11.00 og slutter samme sted kl. 12.30.
Det er gratis for alle, egnet for kørestolsbrugere, og hunde er også velkomne.