
Fyrets fødselsdag
Rubjerg Knude Fyr fylder 126 år
Fyrets fødselsdag
Lørdag d. 27. december, 3. juledag, har Rubjerg Knude fyr 125-års fødselsdag. Det har gennem en årrække været en tradition at markere fødselsdagen med en travetur. En kærkommen anledning til en gang god motion for hele familien med en tur i det flotte landskab, ovenpå nogle hjemlige juledage med hvad det indebærer af god mad og lækkerier.
Fyret fik i 2019 en ny placering og kan derfor fortsat vidne om de store naturkræfter, som jævnligt flytter rundt på sandet og gør det muligt at opleve den store dynamik, der er i naturen.
For at markere dagen vil vi tænde lys i toppen af fyret.
Medbring gerne selv en lygte eller flagermuslygte opfordres der til af arrangørerne, Lønstrup Turistforening og Vendsyssel Historiske Museum.
Turen starter kl. 15 fra den nye P-plads ved Rubjerg Knude Fyr, Rubjergvej 100. Efter en travetur i området afsluttes der ved en klit nær fyret, hvor der serveres varm suppe medens dagslyset svinder.
Her vil sanger og musiker, Linda Drejer Bonde spille et par sange.
Der er en betaling på 50 kr. for at deltage turen, men det er gratis for børn. Alle er velkommen.