©  Foto:

Fru Pedersens Have - mødested

Mødestedet ’Den gamle stald’ i Fru Pedersens have

I Fru Pedersens have er der mulighed for at holde møder, konferencer, generalforsamlinger og mindre workshops i unikke, rolige og inspirerende omgivelser. Havens mange stier og rum giver det perfekte afbræk i pausen og kan også bruges til en walk-and-talk som et led i et kursus.

Fru Pedersens have ved Vemb i Vestjylland, er en 11.000 kvm stor landbohave i engelsk cottagegarden stil. Haven emmer af romantisk stemning, spændende skure, lysthuse og 5 forskellige skurvogne, som kan bookes til overnatning/glamping.

Til møder er ’Den gamle stald’ utrolig velegnet og kan rumme op til 60 siddende personer eller ca. 30 til en arbejdende workshop. Stalden byder på charmende og hyggelig indretning og er blandt andet udstyret med en projektor, større serveringsbord, samt mulighed for tilkøb af kaffe, the og vand.

I umiddelbar tilknytning er der toiletter til fri afbenyttelse for gæsterne, samt direkte adgang udendørs til at strække ben og nyde haven.

Som enten introduktion eller afslutning på jeres møde, er der mulighed for at tilkøbe et større eller mindre foredrag om haven fra Fru Pedersen. Med det i hånden får i en fuldstændig fantastisk oplevelse i vores skønne omgivelser.

Har I individuelle ønsker til indholdet, så kontakt Anette på tlf. 40 25 96 25.

Fru Pedersens Have ved Vemb blev i 2019 tildelt Haveselskabets CPH Garden Award i kategorien Årets Haveoplevelse. Netop det at få en spændende oplevelse og gode minder med hjem, betyder rigtig meget i haven. Hvor end du kigger hen, får du øje på noget nyt.

Overalt ses hyggelige stilleben og opstillinger i de forskellige hyggekroge. En have hvor livet leves i, med alt hvad havehjertet begærer af vand, højbede, blomster, frodighed, overdækkede terrasser og legehuse. Med både pryd, park og køkkenhave byder haven på en stor plantediversitet og et rigt dyreliv.

Haven er til stor inspiration for de besøgende og Anette deler gerne ud af sine tips og tricks på sociale medier eller ved besøg i haven. 

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish