©  Foto:

Frihedsmonument

Frihedsmonument i Boleje, Granite Monument by Sven Bovin, 1945, Lendum

Ole B. Nielsen, født på Kringelholt, Hørmested, og modtager af Dannebrogsordenen i 1969, fortæller i sin levnedsbeskrivelse om egnen omkring Boleje under 2. verdenskrig:

”… Der kom nu rigtig gang i modstandsbevægelsen, men utrygheden blev værre og værre. Tyskerne blev mere nærgående.

Der var særlig en gruppe på 6 mand, som havde sat sig for at opspore modstandsbevægelsen. Føreren - en lang og ranglet fyr - jeg kunne kende ham på hans manglende pegefinger på venstre hånd, har mere end en gang drevet mig rundt i min egen gård og holdt pistol eller riffel i nakken på mig og forlangte legitimationsbevis af os alle - dog heldigvis uden at træffe nogen af modstandsbevægelsen…”

Så sent som 1. maj 1945 skete der det grufulde at samme gruppe stødte sammen med en del af modstandsbevægelsen ved Boleje i Lendum, der blev åbnet ild. Og der faldt 3 af vore bedste unge.

Det var sørgeligt så kort før kapitulationen den 4. maj. Omtalte gruppe af tyskere havde måske ikke fået meddelelse om kapitulationen for de ville ikke give op, og den 5. maj kom det igen til ildkamp med modstandsbevægelsen, hvorved der blev dræbt 2 tyskere i Lendum By.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish