Cirkusgården
Mød en ægte cirkusprinsesse i Løkken! På Cirkusgården kan du opleve cirkusmagien helt tæt på, hvor en historisk landejendom er omdannet til en unik manege med fokus på samspillet mellem mennesker og dyr. Det er en top oplevelse for hele familien.

Cirkusprinsesse Schumann og hestene
Katja Schumann har fra barnsben optrådt i manegen og turneret rundt i Europa. I dag er hun bosat på en landejendom lige uden for Løkken, hvor hun driver Cirkusgården.
Her er der ikke tale om et traditionelt cirkus med telt og turné – i stedet træder du ind i en helt særlig verden, hvor en stor lade er omdannet til en permanent manege, og gården i sig selv danner rammen om oplevelsen.
På Cirkusgården kan I opleve levende forestillinger med fokus på kunst med heste – en disciplin, som Schumann-navnet er verdenskendt for. Her forenes elegance, ro og respekt i en nærværende oplevelse, hvor cirkusmagien opstår i det tætte samarbejde mellem dyr og mennesker. Fra tid til anden vil der også være gæsteoptrædener, hvilket betyder, at forestillingerne kan variere fra uge til uge.
Derudover kan I dykke ned i Schumann-familiens stolte arv gennem mindre udstillinger, der fortæller historien om et af verdens mest kendte cirkusdynastier. Katja Schumann arbejder passioneret for at bevare denne unikke kulturarv og give den videre til kommende generationer.
Et besøg på Cirkusgården er en top oplevelse i Løkken for både børn og voksne, hvor I kommer helt tæt på både historien, hestene og den helt særlige stemning.
Sæson 2026
Cirkusgårdens sommersæson 2026 starter lørdag den 27. juni og slutter søndag den 9. august. Der er forestillinger fra tirsdag til søndag.
Forestillingerne starter kl. 16.00 og varer ca. 1½ time inkl. pause.
Dørene åbner kl. 15.00.
Forenings- og gruppeforestillinger kan arrangeres efter aftale.
Det er tilladt at medbringe hund på Cirkusgården, så længe den er i snor. Servicehunde er naturligvis også velkomne.
Det er ikke muligt at medbringe egen mad. Til gengæld er kiosken åben før og under forestillingerne, hvor der kan købes popcorn, slik, sodavand, kaffe m.m.
En ny generation i manegen
I dag er det ikke kun Katja Schumann, der bærer traditionerne videre. Den unge Liv er blevet en naturlig del af livet på Cirkusgården og arbejder tæt sammen med Katja i det daglige.
Som en del af forestillingerne er hun med til at formidle den særlige cirkuskunst med hestene – hvor samspillet mellem menneske og dyr er i centrum. Sammen repræsenterer de både den stolte historie og en ny generation, der er med til at holde cirkusmagien levende for fremtidens publikum.
Historien om livet på Cirkusgården har også inspireret dokumentarfilmen En plads i manegen, skabt af det lokale filmselskab Dune Productions. Med rødder i området har produktionen været med til at løfte denne særlige kulturarv fra vestkysten – fra manegen i Løkken til et bredere publikum i de danske stuer.
Kontaktoplysninger
- Email: schumann.horses@gmail.com
- Phone: +45 23 20 70 80
Faciliteter
- Living history
- Hund tilladt
- Servicehund tilladt
- Museumsbutik/Kiosk
- Ledsagerkort accepteres her
- Handicapvenlig på Nordvestkysten
Find vej
Vrenstedvej 287
9480 Løkken
Sidst opdateret af::VisitNordvestkysten, Løkkeninfo@visitnordvestkysten.dk





