©  Foto:

B&B hos Tvillinggaard Thy

Nærmeste nabo til Nationalparken, som man kan gå til ned ad vores egen sti

Ferielejlighed midt i Nationalpark Thy, med egen sti direkte ind i parken

 

Ferielejlighed på første sal med 2 dobbeltværelser og et enkeltværelse med bad, veludstyret køkken, stue m. brændeovn, elvarme og altan. Vi lejer kun ud til én lejer ad gangen og så afhænger lejen af om I vil leje 1, 2 eller alle 3 værelser. Der er radio, TV og Wifi. Du er velkommen til at tage din hund med mod ekstrabetaling. Man kan benytte terrasser, orangeri og bålplads udendørs. Mangler man lidt grønt til maden, er man velkommen til at finde det i vores køkkenhave, der dyrkes efter økologiske principper.

Vi har en lille vingård, der ligeledes dyrkes økologisk.

 

Vi er beliggende midt i Nationalpark Thy med mange gode vandre- og cykelruter – også til MTB. Vi har 2 elcykler som vil lejer ud. Vi ligger 3 km fra Vandet sø, som man gerne må sejle på. Har du lyst til det, har vi en kano og en 2 personers Sit-On Top kajak, I kan leje. Vil du nyde solnedgangen over Vesterhavet ligger vi 4 km fra Vangså, hvor du næsten har hele stranden for dig selv.

 

Hvis du er til golf, ligger vi 3 km fra en af Danmarks allerbedste golfbaner, hvor du bliver udfordret max.

 

Hvis du mere er til fiskeri, ligger vi tæt på molefiskeri eller surfcasting fiskepladser i Vesterhavet, søfiskeri i Vandet Sø eller fjordfiskeri i Limfjorden.

 

Skal du ud at spise eller handle, er der gode spisesteder og indkøbsmuligheder i Klitmøller (7 km), Vorupør (11 km) eller Thisted (12 km).

 

I højsæsonen udlejer vi også en 2 personers og en 5 personers campingvogn m. toilet. I tilknytning til campingvognene er der en separat bad- og toiletvogn med rigtigt brusebad og toilet. I campingvognene er du også velkommen til at tage din hund med på ferie.

 

Kontakt os pr. tlf. 51820134 eller mail: annette-skou@live.dk og book din næste ferie i Thy.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish