Oplev Hjørring
I Hjørring er der altid noget at lave. Du kan nyde en caffe latte i den dejlige gågade med de mange butikker eller besøge Metropol, som er blevet kåret til Danmarks bedste shoppingcenter i 2013.
I byen finder du et væld af spændende museer, smukke kirker og kunsthåndværkere. Af museer kan især nævnes Vendsyssel Historiske Museum, som løbende har særudstillinger og arrangementer vedrørende byens historie. De tre middelalderkirker i Hjørring er også interessante at udforske, og de ligger i gåafstand fra hinanden. I januar 2017 blev blandt andet det nye Vendsyssel Teater indviet i Hjørring midtby. Huset er på 4200 kvm. og rummer bl.a. en teatersal med plads til 250-350 tilskuere, og du finder også en skøjtebane i vintertiden.
Hjørring er et ægte hotspot for hyggelig natur og familietid. Der er masser af smuk natur i Hjørringområdet, som kan opleves fx. på cykel eller mountainbike. Der er hele 40 legepladser i kommunen, et væld af søer samt fiskemuligheder og gang i en masse projekter for at fremme naturoplevelserne i området.
Find aktiviteter i og nær Hjørring her.